Ændringer i arbejdsområde

Ændringen i et arbejdsområde kan initieres ved at medarbejderen udpeges til at varetage en funktion. Udpegninger sker i henhold til vedtagne lokalaftaler.

Ændringer kan også forekomme ved interne flytninger. Herved forstås, at medarbejderen skifter fra et arbejdsområde til et andet inden for skolen.

Intern flytning kan komme på tale ved:

- et ønske fra medarbejderen
- ændringer i aktivitetsniveau
- sygdom, alder o. lign.
- omorganisering

En medarbejder kan efter eget ønske flyttes, under forudsætning af at de berørte afdelinger er enige i flytningen.

Ved aktivitetsnedgang kan en intern flytning tilbydes, såfremt medarbejderen besidder de nødvendige kvalifikationer, og der kan opnås enighed mellem medarbejderen og den afdeling medarbejderen overflyttes til

Vurdering af kvalifikationer foretages af den modtagende afdelings ansættelsesudvalg eller den personaleansvarlige for området.

Har en medarbejder mistet evnen til at udføre sit normale job (som følge af sygdom, alder o. lign.), kan skolen internt forsøge at beholde medarbejderen, f.eks. ved flytning til andet job eller funktionsområde. Se også socialt kapitel under Ansættelsespolitikken.

Omorganiseringer kan f.eks. være aktuelt ved udlicitering, rationalisering, effektivisering o. lign.

Hvis en intern flytning forudsætter, at medarbejderen skal have kurser, skal dette om muligt tilbydes medarbejderen.

Ændringer i et arbejdsområde kan også ske ved konstitueringer.

Bestyrelsen konstituerer skolens direktør.

Skolens direktør konstituerer til alle øvrige stillinger i skolens ledelsesgruppe i samråd med den øvrige ledelse.

Der bør tilstræbes en bred accept og forståelse ved konstitueringer.

 

 

- Politik for ændringer i arbejdsområde