Vilvorde
Om afdelingen

Velkommen til Vilvorde
Roskilde Tekniske Skole byder dig velkommen til den grønne afdeling, Vilvorde. Vi håber, at denne side vil give dig svar på nogle af de mange spørgsmål, der kan opstå.

Dyr, planter og natur
På Vilvorde tilbyder vi uddannelserne:
• Dyrepasser
• Anlægsgartner
• Greenkeeper og groundsman
• Produktionsgartner
• Skov- og naturtekniker
• Væksthusgartner.

Desuden tilbydes kurser indenfor det grønne område, samt uddannelserne:
• Blomsterbinder
• Blomsterdekoratør i samarbejde med Roskilde Handelsskole

Indenfor de første 14 dage efter du er begyndt på din uddannelse på Vilvorde, skal du til en samtale med en kontaktlærer. Her skal I tale om dine egne forudsætninger og fastlægge en uddannelsesplan.

Uddannelserne er delt op i et grundforløb og hovedforløb (bestående af skoleperioder og praktikperioder). Du kan begynde uddannelserne enten med et grundforløb eller en praktikperiode i en godkendt virksomhed.

Du skal her være opmærksom på, at alle de nævnte uddannelser indenfor indgangen "Dyr, planter og natur" kræver minimum traktorkørekort for at fortsætte på hovedforløbene. Husk endvidere på, at alle uddannelser forudsætter fysisk aktivitet.

Grundforløb:
Skolen tilbyder forskellige grundforløbspakker, der passer til dit uddannelsesforløb.

Grundforløbet afsluttes med en evaluering af de færdig-heder, du har opnået i forløbet samt et afsluttende projekt. Når du har afsluttet grundforløbet, skal du fortsætte på hovedforløbet.

Grundforløbet tæller 6 måneder af uddannelsesforløbet, uanset hvor lang tid du har anvendt på dette.

Grundforløbsbevis udstedes først når al undervisning, traktorkørekort og grundforløbsprøve er bestået.

Hovedforløb:
Hovedforløbet begynder sædvanligvis med praktik. Hovedforløbets længde er forskelligt i de enkelte uddannelser. Det er dit eget ansvar at skaffe en læreplads, men skolen hjælper dig gerne.

Skolepraktik:
I følgende uddannelser kan der tilbydes skolepraktik:
• Anlægsgartner
• Produktionsgartner
• Skov- og naturtekniker
• Væksthusgartner

Såfremt du ikke senest 2 måneder efter færdiggørelsen af grundforløbet, har fundet en læreplads, kan du blive tilbudt en skolepraktikplads, hvis du opfylder betingel-serne for dette:

• Du skal være egnet til fortsat uddannelse
• Du skal være faglig mobil
• Du skal være geografisk mobil
• Du skal være aktivt søgende

Vær opmærksom på, at i 2-måneders karensperioden inden skolepraktikken får du hverken løn, godtgørelse eller SU. Dog tilbyder skolen undervisning i karens-perioden, så du opnår kompetencer i en af de øvrige uddannelser.

Økonomi:
Undervisningen på Vilvorde er gratis, men du skal regne med udgifter til arbejdstøj, sikkerhedsfodtøj, nogle få fagbøger, et billede og en lægeerklæring til kørekortet og da du i løbet af uddannelsen vil modtage en hel del kopier og andet materiale, vil du blive opkrævet kr. 500,00 på et girokort, efter du er startet.

Du skal endvidere medbringe en hængelås, hvis du vil benytte dig af et garderobeskab til dit arbejdstøj. Du skal også selv sørge for papir, skriveredskaber, mapper og lommeregner.

Løn:
Hvis du begynder din uddannelse i et læreforhold, skal din mester betale dig løn på skoleophold.

Statens Uddannelsesstøtte:
Hvis du begynder uddannelsen med et grundforløb, kan du få Statens Uddannelsesstøtte (SU), hvis du opfylder betingelserne for dette. På de efterfølgende skoleophold får du løn af din mester.

SU søges på internettet på www.su.dk

Skolehjem:
Hvis du har mere end 75 minutters transporttid til skolen, har du mulighed for at bo på skolehjem under skoleophold. Udgifter til dette er efter gældende regler, spørg skolen.

Transport:
Du kan få tilskud til dine transportudgifter, læs mere på www.uddannelseskort.dk (kun elever uden mester). Bus 220 kører fra Roskilde Station til og fra skolen.

Transportudgifter
På erhvervsuddannelsernes grundforløb kan du få tilskud til dine transportudgifter ved at søge et HyperCard. Klik her
Bus 220 fra Roskilde Station kører til Vilvorde.

Har du uddannelsesaftale, vil refusionen af dine transportudgifter gå gennem din læreplads.

Forsikring:
Skolen har en forsikring, der dækker personskade i forbindelse med værkstedsundervisningen. Derudover er det dit eget ansvar at være forsikret.

Mødepligt/sygdom:
Der er mødepligt til undervisningen. Ved sygdom skal du melde dig syg på www.elevplan.dk . Login får du en af de første dage på skolen. Funktionen er også tilgængelig via mobiltelefonen
Du kan også ringe til skolens kontor mellem kl. 8.00 og 9.00 på telefon: 46 300 400.

Alt fravær/sygdom registreres og for meget fravær eller manglende sygemelding kan medføre advarsel og udelukkelse fra fortsat undervisning.

Den daglige undervisningstid er mellem kl. 8.10 og 15.15. Der kan dog forekomme enkelte arrangementer og undervisning ud over daglig undervisningstid.

Dyrepasserelever skal regne med enkelte weekendvagter med pasning af dyr.

Mailadresse/telefon:
Det er vigtigt, at skolen har din mailadresse og mobilnummer, da breve og andre oplysninger sendes ud elektronisk. Hvis skolen endnu ikke har modtaget disse oplysninger eller hvis de skal æn-dres, bedes du meddele det i elevadministrationen.

Studiekort:
Der bliver udleveret studiekort i løbet af den første uge af grundforløbet. Nummeret "Pers id" er også det nummer der bruges til logon på skolens computere.

Skemaændringer
Skema og skemaændringer kan ses på www.elevplan.dk 

Ordensregler:
1. Rygning er kun tilladt på udendørsarealerne. På Søndermarksgården må der kun ryges på gårdspladsen.
2. Der må ikke spises i undervisningstiden.
3. Dyr må kun medbringes efter aftale.
4. Klasseværelset skal afleveres i ordentlig stand. Dvs. at stolene skal sættes op og affald skal i papirkurven.
5. Euforiserende stoffer er forbudt på skolen.
6. Alkohol er forbudt på skolen. Der kan dog dispenseres ved særlige lejligheder.
7. Vold eller trusler om vold, samt tyveri og hærværk accepteres ikke.
8. Husk at rydde op efter dig, når du har været i kantinen.
9. Mobiltelefoner må ikke være tændt i undervisningstiden.
10. Mobning og racistisk opførsel accepteres ikke.
11. Færdselsreglerne skal overholdes i forbindelse med færdsel til og fra skolen.

Overtrædelse af ordensreglerne kan medføre bortvisning.

Undervisningstider/Pauser
  8.10 -   9.40 Undervisning
  9.40 - 10.00 Pause
10.00 - 11.30 Undervisning
11.30 - 12.00 Frokost
12.00 - 13.30 Undervisning
13.30 - 13.45 Pause
13.40 - 15.15 Undervisning

Den daglige undervisningstid er mellem 8.10 og 15.15. Der kan dog forekomme enkelte arrangementer ud over daglig undervisningstid.

Kontakt
Spørgsmål vedrørende merit eller andet der ønskes belyst kan stilles til skolens uddannelses- og erhvervsvejledere på telefon 46 300 400 mellem kl. 8.15 og 11.30. 

Undervisningsplaner

Organisation

Uddannelsesudvalg


Tilbage