Bil, Metal og VVS

Organisationsbeskrivelse

Afsnittet beskriver hvordan BMV (Biler, Metal og VVS) er opbygget og fungerer.
Da organisationen er i konstant udvikling, redigeres beskrivelserne løbende.

BMV er en afdeling på Roskilde Tekniske Skole med en udstrakt grad af selvforvaltning og mulighed for at tilgodese sin egen kultur og selvstændighed som skolens afdeling for industritekniker-, smede, VVS- og mekanikeruddannelser.

For at skabe en effektiv enhed søges størst mulig integration – pædagogisk, organisatorisk og logistisk uddannelserne imellem. Følgende principper er gældende:

- koordinerer skemalægning af lærere og lokaler

- deler uddannelses- og erhvervsvejleder, elevregistrering, sekretariat værkstedsassistance og pedel

- samarbejder om udvikling af undervisningsplaner, undervisning og evaluering

- samarbejder om sociale aktiviteter for eleverne, f.eks. i forbindelse med skolestart eller afslutning, idrætsdag, fester mm.

- samarbejder om informationsstrategi og informationsarrangementer for elever og andre interessenter

Der er lidt over 300 daglige elever og kursister på afdelingen, og næsten 40 fastansatte medarbejdere heraf er tre i flexjob. Endvidere er der tilknyttet to medarbejdere i elevregistreringen. Kvalifikationerne er smede, automekanikere, maskinarbejdere, folkeskolelærere, univertetsuddannede og blikkenslagere.