Aftalen refererer til § 11 i arbejdstidsaftalen: Øvrige opgaver, og omhandler arbejdsmiljørepræsentanterne blandt lærerne.
1.
Tid til arbejdsmiljørepræsentanter valgt blandt lærerne på Roskilde Tekniske Skole aftales i de decentrale lokalaftaleudvalg.
2.
Til arbejdsmiljøarbejdet skal der årligt som minimum afsættes et antal arbejdstimer svarende til 40 * antallet af lærervalgte arbejdsmiljørepræsentanter på afdelingen. Arbejdsmiljøtimerne skal fordeles jævnt over året.
3.
Arbejdsmiljølederen administrerer en arbejdsmiljøpulje på 260 arbejdstimer hvorfra lærere og arbejdsmiljørepræsentanter kan søge timer til særlige arbejdsmiljøopgaver. Principperne for tildeling af arbejdstimer fra arbejdsmiljøpuljen fastlægges i Arbejdsmiljøudvalget.
4.
De arbejdsmiljørepræsentanter der repræsenterer lærerne i skolens arbejdsmiljøudvalg, tildeles 10 arbejdstimer hver pr. år for denne opgave. Timerne tages fra arbejdsmiljøpuljen. Skolens arbejdsmiljørepræsentanter, valgperiode, valgprocedure, tilhørsforhold og arbejdsmiljøudvalg fremgår af hjemmesidens afsnit om arbejdsmiljø.
5.
Aftalen er udarbejdet den 19. oktober 2004 med virkning fra den 1. januar 2005 til eventuel opsigelse af én af parterne. Aftalen er gennemgået og ajourført den 17. august 2011. Aftalen kan opsiges af én af parterne med mindst 3 måneders varsel til den 1. januar.