Beredskabspolitik og generel plan

1. Beredskabspolitik
Roskilde Tekniske Skoles arbejdsmiljøudvalg iværksætter, at alle skolens arbejdsmiljøgrupper etablerer et beredskab, der kan minimere mulige skadevirkninger på mennesker og dyr, bygninger, materiel og miljø, i krisesituationer, ved brand, eksplosion, vold og arbejdsulykker / arbejdsskader m.m.

Alle ansatte skal have overvejet hvilke risici der er i de områder hvor de færdes, og hvordan disse risici kan imødegås. De skal kende skolens og områdets beredskabsplan. Ved hjælp af information og dialog skal arbejdsmiljøorganisations folk sikre at ansatte, elever, kursister og håndværkere som færdes inden for skolens områder, overvejer de risici der er forbundet med deres arbejdsopgaver og -områder.

Uddannelsesmæssigt skal alle værkstedslærere have gennemført et kursus i førstehjælp og i elementær brandbekæmpelse som løbende holdes ajour. Arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere har gennemført det lovbefalede arbejdsmiljøkursus og skal løbende ajourføre deres viden inden for området.

Eleverne indgår i skolens arbejdsmiljøgrupper og deltager i arbejdet med udarbejdelse af afdelingernes undervisningsmiljøvurdering (UMV).
Afdelingerne sikre at alle elever under deres skoleophold får en gennemgang af beredsskabsplanen på skolen og deltager i eventuelle brand- og evakueringsøvelser.

Arbejdsmiljøgrupperne gennemgår en gang om året afdelingens beredskabsplan på et afdelingsmøde og afprøver eventuelt evakueringsplanen gennem en øvelse hvor eleverne deltager.
Centralt gennemgår skolens øverste ledelse brand- og evakueringsinstruksen en gang om året ved et ledelsesmøde og et sikkerhedsudvalgsmøde.

2. Nøglepersoner i beredskabet

Direktør, Vicedirektør, Arbejdsmiljøleder.
Bygningschef, Uddannelseschefer.
Information/omstilling, arbejdsmiljøgrupper, samlingspladsansvarlige.
Pedeller, førstehjælpsinstruktører, brandbekæmpelsesundervisere.

Uddannelsesschefen fungerer normalt som indsatsleder under en alarm på en afdeling.

3. Instruks ved mindre ulykker

1) Stop ulykken
2) Alarmer
3) Red personer
4) Orienter

Hvad gør jeg hvis en elev/ansat kommer til skade.
Ved mindre personskader der kræver hurtig transport til sygehuset, Ring akuttelefonen 70150708, hvor en sygeplejerske vurdere, om det rigtige behndlingstilbud er hos den tilskadekommendes egen læge, vagtlægen eller på skadestuen. Hun kan samtidig sige noget om ventetiden. Herefter ringer man falck 70102030 og opgiv om der er behov for en mindre vogn eller en ambulance, hvis akut ring 112. Så vidt muligt tager en kammerat med til hospitalet, og den tilskadekomne opfordres til at kontakte sine pårørende. Om nødvendigt prøver læreren eller kontoret på afdelingen at få kontakt til pårørende. Sørg for, at der er en der går til hovedindkørsel og modtager redningsfolk.

Omstillingen/elevsekretariatet informeres om ulykken, da det ofte er dem der kontaktes, hvis der er kommunikationsbrist omkring ulykkestedet. Desuden informeres arbejdsmiljørepræsentanten i området.
Efterfølgende udarbejder involverede RTS ansatte med den tilskadekomne og arbejdsmiljørepræsentanten en skadesanmeldelse og intern skaderapport til arbejdsmiljøorganisationen hvor ulykken beskrives til senere evaluering.

Skadesanmeldelsen sendes internt til arbejdsmiljølederen inden 4 dage, som registrere og anmelder ulykken, hvis den betyder 1 til flere dages sygefravær.
Ved tingskade m.v. vurderes eventuelle følgerisici (traktor går i stå på vej og skaber derved fare for personer ved forbikørsel, maskine kan ikke stoppes o.l.)

Anmeldelse af arbejdsskader på Roskilde Tekniske Skole
Når en elev eller ansat kommer til skade, skal dette anmeldes på en kopi af arbejdstilsynets gamle anmeldelsesblanket (skema 1), som fås hos afdelingens arbejdsmiljørepræsentant eller i skolens reception på Køgevej 172. 
Desuden skal skaden anmeldes til Institutionsstyrelsen (Skema 2) på skema, som hentes på undervisningsministeriet hjemmeside.
Anmeldelserne udfyldes af skadelidte evt. med hjælp, og den sendes straks til arbejdsmiljøleder Frans Henriques. Er arbejdsmiljørepræsentanten med ved udfyldelsen, skriver vedkommende sine initialer øverst til højre på anmeldelsen. Skadelidte skriver selv under anmeldelsen i rubrikken hertil men det skal ikke være opsættende for indsendelsen. Det nederste felt til højre underskrives af arbejdsmiljølederen, som sender anmeldelsen ind eller indrapporterer elektronisk (ansatte). Kopi af anmeldelsen sendes af arbejdsmiljølederen til arbejdsmiljørepræsentanten i området, der formidler en kopi retur til skadelidte, der på den måde kan se, at skaden er registreret. Arbejdsmiljøgruppen i afdelingen undersøger skaden og ser om lignende skader kan forhindres og lægger undersøgelsesrapport på Fronter for afdelingens arbejdsmiljø.
Når en elev/ansat kommer til skade sendes en "sms" til arbejdsmiljølederen på 22 68 67 81 til orientering.

Skema 1 fra Arbejdstilsynet (skema findes i kopi, udfyldes som altid og sendes til fsh, som skriver ind på Easy systemet hos AT)
Skemaet udfyldes ved alle arbejdsskader! 
Anmeldelsen skal sendes til arbejdsmiljølederen indenfor 4 arbejdsdage. Har man problemer med udfyldelsen, kan man kontakte arbejdsmiljørepræsentanten i afdelingen eller arbejdsmiljølederen.
Er det elever, som kommer til skade har læreren, som har eleven på ulykkestidspunktet ansvaret for, at anmeldelsen bliver udarbejdet. Han skriver sine initialer øverst til højre og notere evt. vidner. Husk at afkrydse, at sagen ønskes anmeldt som arbejdsskade.
Foreligger der en skadesrapport fra skadestuen eller er skaden tilset af egen læge medsendes denne af hensyn til senere behandling i arbejdsskadestyrelsen. (Vigtig)

Skema 2 fra Undervisningsministeriet (tryk her)
Anmeldelse af arbejdsskaden i forhold til eventuelle mén. 
Undervisningsministeriet er "vores forsikringsselskab", der formidler anmeldelser til Arbejdsskadestyrelsen for elever og ansatte.

Ansatte 
Den tilskadekomne udfylder en almindelig anmeldelse til AT arbejdstilsynet, som sendes til arbejdsmiljølederen. Når arbejdsmiljølederen får skemaet, indrapporteres skaden elektronisk til arbejdsskadestyrelsen.

Elever uden læreplads 
Skemaet hentes frahttp://www.uvm.dk/For%20institutioner/Institutionsdrift/Forsikring/Forsikring%20af%20elever.aspxnederst til højre.
Skemaet udfyldes og sendes til arbejdsmiljølederen, som er ansvarlig for det videre forløb.

Elever med læreplads 
arbejdsmiljølederen videresender skema 1 til arbejdsgiveren, der selv anmelder skaden til eget forsikringsselskab.

Målet med at lave anmeldelser er dels at sikre en eventuel erstatning og dels at øge opmærksomheden på sikkerheden, så elever og ansatte undgår skader i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at afdelingerne laver en undersøgelse af baggrunden for evt. skader og sender den til sikkerhedslederen. Ingen skader er hændelige uheld! Der er altid noget der kan gøres bedre, undersøgelsen er med til at øge opmærksomheden.
Ved psykiske problemer kan elever og lærere henvende sig anonymt til den gratis og døgnåbne skadestue på Fjorden i Roskilde. Enten telefonisk på tlf. eller blot møde op.

Psykiatrisk skadestue i Roskilde finder du på: Psykiatrihospitalet Fjorden Smedegade 10 - 16 4000 Roskilde Tlf. 46 32 10 10 Skadestuen er åben for personlig og telefonisk henvendelse døgnet rundt.

Lærer kan henvende sig til Falck på telefon 70102030.

5. Alarmeringsinstrukser
En alarm kan have baggrund i forskellige hændelser - brand/bombetrussel, gas- og giftudslip.
Er hændelsen af større omfang, kan der etableres en "kommandocentral" hvorfra forløbet styres. Men vær klar over, at når brandvæsen eller politi kommer overtager de komandoen og har her behov for en der kender skolen og et sæt tegninger over det aktuelle område.

- Brandinstruks
- Bombeinstruks i forbindelse med bombetrusler
- Gas og gift instruks ved udsivning/dannelse af gas eller gift
- Miljøinstruks i forbindelse med lækning af forurenende stoffer.

Ved alarmopkald skal følgende meddeles:

- hvem du er
- hvor du ringer fra
- hvad der er sket
- om der er tilskadekomne eller personer i fare
- orienter omstillingen og ledelsen
- modtag  udrykningskøretøjerne ved indkørslen og vis vej.

6. Instruks ved brand

- Alarmer -Brandvæsnet alarmeres på telefon 112
- Red - Personer evakueres ud af bygninger.
- Bekæmp -Branden forsøges slukket ved almindelige brandbekæmpelsesforanstaltninger, hvis det er muligt og forsvarligt
- En person der kender stedet, tager imod brandvæsnet ved indkørslen.
- Orienter - Omstillingen og skolens ledelse informeres.
- Begræns -Trykflasker fjernes fra brandstedet, hvis det kan gøres forsvaligt.
- Luk alle vinduer og døre - men lås ikke

I forbindelse med en brand, hvor brandslukkere er blevet forbrugt sendes den forbrugte til receptionen på Pulsen 10, der sørger for rekvirering af opfyldning hos Falck. Høng sørger selv for udskiftninen gennem Falckkontakt.

7. Instruks ved bombetrussel
Hvis en person indleverer en bombetrussel til vores omstilling, viderestiller omstillingen om muligt umiddelbart til en af følgende ledelsespersoner Per Lykke, Jesper Østrup eller Per Hansen der tager stilling til truslen.

Fastholdes truslen, skal den der taler med den der truer:

1. bevare roen og undgå panik
2. skabe overblik over situationen
3. prøve at få oplyst:
a. hvordan - skal bomben springe
b. hvor - er den placeret
c. hvordan - ser den ud? er det en taske, bærepose, pakke, andet?
d. hvorfor - gør du det? (evt. navn på gruppe, synspunkter)
4. få evt. en anden til at lytte med da man måske er den eneste der har kontakt med gerningsmanden.

Det er vigtigt at der informeres hurtigt til den øverste ledelse og til informationen (omstillingen), og at disse informeres løbende. Én ledelsesperson på arbejdsstedet leder "slagets gang" og følger alarmeringsinstruksen. Denne ledelsesperson skal sikre at de personer som kan være i fare, hurtigt kommer ud af bygningerne og samles i sikker afstand.
Psykisk førstehjælp kan blive aktuel selvom folk umiddelbart virker afklarede.

8. Instruks ved farligt ukendt pulver i breve mm.
I forbindelse med perioder med trusler om gift og smittestoffer i breve håndteres alle breve med gummihandsker. Indeholder breve noget mistænksomt kontakter de der står med brevene skolens ledelse og politiet omgående.

9. Instruks ved giftudslip fra laboratorier, væksthus, værksteder, lakrum m.v.

- Stop ulykken 
- Red - Bring personer væk fra farezonen. Udsæt ikke dig selv for risiko
- Alarmer
- Orienter - Informer omstilling og ledelse
- Tag mod eventuelle redningskøretøjer ved indkørslen

10. Instruks hvis en person går amok eller truer med våben

- Underret alle omkring dig om truslen.
- Alarmer politiet på 112.
- Søg ind i nærmeste lokale og lås/blokér døren.
- Placer dig så du ikke er synlig på gange, fællesarealer ol.
- Forbliv skjult eller i et aflåst lokale til politiet eller andre myndighedspersoner forsikrer at situationen er under kontrol.
- Den der har mulighed for det, modtager politiet på aftalt sted og medbringer tegninger over bygningen.

11. Beredskabet ved større brande/alarmer på en afdeling
Opret en kommandocentral, hvor den lokale indsats styres og koordineres i samarbejde med indsatsleder fra politi/brandvæsen.

- Lokal indsatsleder træder i karakter (men tænk på, at brandvæsen kommer indenfor 4 minutter og overtager ledelsen af selve branden.
- Omstilling og lokalt sekretariat informeres
- En samlingsplads udpeges
- Samlingspladsansvarlig, med ansvar for opsamling af informationer om mulige personer i området , udpeges
- Kontrolpersoner til gennemgang af bygninger udpeges
- Personale udpeges for at forhindrer at nogen trænger ind i bygningen efter at den er evakueret
- Modtageperson som modtager brandvæsen/politi eller anden myndighed
- Sørg for at der er en oversigt over bygningerne til brandvæsnets indsatsleder som vil udpege et lokale til skadede og pårørende m.fl. og førstehjælpsopgaver
- Psykisk førstehjælp overvejes til følgevirkningerne
- Sikring af dyr i forbindelse med brand
- Informationen til relevante der er tilstede, pårørende og andre interessenter
- Informationer til pressen

Kommandocentralen
I forbindelse med større brande/alarmer etablerer arbejdsmiljøgruppen en kommandocentral på et hensigtsmæssigt sted. Den lokale indsatsledelse holder til her og kommunikerer herfra med aktive deltagere i brand-/alarmberedskabet. Kommandocentralen sikrer at involverede personer hele tiden holdes ajour. De tager sig af den eksterne information, af kontakten til myndigheder og eventuel presse.

Den lokale indsatsleder
Normalt vil afdelingens leder træde ind som lokal indsatsleder og sikre koordinering af skolens indsats i forbindelse med en større brand/alarm. Er uddannelseschefen ikke til stede, kan andre påtage sig opgaven. Indsatsledelsen organiserer indsatsen på baggrund af arbejdsmiljøgruppernes beredskabsplan for området.

- Indsatsledelsen organiserer evakueringen.
- En samlingsplads udpeges
- Der udpeges kontrolpersoner som gennemgår de bygninger som skal evakueres, og som efterfølgende melder tilbage til kommandocentralen.
- Indsatsledelsen udpeger personale til at holde øje med alle indgange til den / de evakuerede bygning / bygninger / arealer.
- Samlingsrumsansvarlige.
- Medbring tegninger over arealet og bygningerne i nærmeste sekretariat
- Der udpeges en person til at modtage udrykningsmandskab.
- Den lokale indsatsleder kommunikerer direkte med indsatslederen fra brandvæsnet

Omstillingen og det lokale sekretariat
Omstillingen skal straks informeres ved alarmer, da man ofte kontakter heri gennem. Desuden skal man informere det lokale sekretariat. De der sidder i omstillingen og sekretariater skal ikke informere interesserede uden kommandocentralens samtykke og instruktion.

Samlingspladsen
Indsatslederen udpeger den bedste plads væk fra evakueringsområdet i forhold til forskellige vindretninger og situationer, og hvor man ikke står i vejen for redningsmandskab. Alle ansattes primære samlingsplads vil være angivet på deres blå Falckkort; det vil normalt være den nærliggende parkeringsplads. På samlingspladsen informeres til samlingsstedsansvarlige om der er folk i den evakuerede bygning, som ikke er kommet ud. Efter registrering yder hver enkelt første- og krisehjælp til dem der måtte have behov for det.

Samlingspladsansvarlig 
Den samlingspladsansvarlige medbringer tilgængelige lister over ansatte og kort over lokaler samt skrivemateriel til samlingspladsen i tilfælde af alarm. Opgaven for den samlingspladsansvarlige består i at registrere alt om personer i evakueringsområdet til hjælp for redningsarbejdet og som hjælp til  information til pårørende. Hvem er i området, hvem er evt. i bygningerne, elever, gæster og fremmede håndværkere. Og sidst men ikke mindst - hvem er taget hjem.

Kontrolpersoner
Kontrolpersonerne, der har lokalkendskab til alle kroge af afdelingen gennemgår de bygninger, som skal evakueres. Evakueringen af rummene foregår om muligt i to omgange. Først instrueres alle om at forlade bygningen hurtigt. Dernæst kontrolleres det at ingen er tilbage. Når et rum er rømmet, mærkes døren med et R. De bygninger der har brandalarm, kontrolleres efter at alarmen har lydt. Kontrolpersonerne melder tilbage til den lokale indsatsledelse.

Personale der udpeges til at holde øje med bygningen
I forbindelse med en evakuering vil der være personer uden for bygningen som af forskellige årsager søger adgang til lokalerne - personer som ikke har hørt om evakueringen, eller personer som ikke respekterer situationens alvor. Dørvogterne forhindre, at nogen går ind i det evakuerede område.

Information/omstillingen 
Informationen skal løbende informeres om situationen så den kan informere videre til bekymrede pårørende m.fl. Men informationen skal ikke informere pressen uden forudgående aftale med skolens ledelse.

Modtagelse af brand/poliltipersonel
Når brandvæsen/politi er tilkaldt, skal der være en person som modtager dem ved den naturlige indkørsel. Personen er en der kender stedet og ved hvad der er sket, og som kan sætte brandvæsnets/politiets indsatsleder ind i situationen.

Samlingsrum ved evakuering
Ved større ulykker etablerer indsatslederen et rum for modtagelse af tilskadekomne og pårørende og et samlingssted for de øvrige tilstedeværende. Der udpeges en ansvarlig for aktiviteten i rummet. Desuden udpeger indsatslederen personer som kan sørge for støtte og hjælp til disse, herunder sikre forplejning til de implicerede. Her vil - blandt andre - skolens uddannede førstehjælpsinstruktører kunne være behjælpelige. Personerne her skal løbende sikres informationer for at modgå rygtedannelse. Det kan blive aktuelt, at oprette et rum yderligere til information af andre personer. I samlingsrum skal det overvejes om der skal kunne serveres drikkelse og evt. mad.

Information til alle
Løbende skal det vurderes hvad der skal kommunikeres videre til pårørende, pressen og andre interessenter. Der udpeges eventuelt en person, som kan informere pressen.

Psykisk førstehjælp
Der kan være folk som har behov for psykisk førstehjælp, men som ikke umiddelbart giver udtryk for dette. Indsatslederen fra skolen sikre at de får meddelelse om muligheden for at bruges skolens akutte beredskab gennem Falck, som kan kontaktes døgnet rundt.
Falck Telefon 70102042

Dyr
Det kan blive aktuelt, at evakuere dyrene på Søndermarksgården. Dyrene bringes til et passende sted ved hjælp.

Bemanding af beredsskabet
I forbindelse med brandinstruksen vil følgende personalegrupper kunne bringes i spil:

- Førstehjælpsinstruktører som findes på alle afdelinger
- Personer med førstehjælpskurser (alle skolens medarbejdere er blevet tilbudt førstehjælpskursus) og ikke mindst instruktører i førstehjælp
- Brandbekæmpelsesinstruktører som findes på alle afdelinger
- Arbejdsmiljørepræsentanter
- Uddannelseschefer

Pedeller som har kendskab til "alle kroge" i deres afdeling, og som har viden om hvor alle brandmaterialer er. Pedellerne støtter arbejdsmiljølederen i forbindelse med opsætning af skilte, brandmaterialer og anvisninger i afdelingerne.

Man kan læse mere i pjesen: "Forebyggelse og håndtering af ulykkes- og sikkerhedsrisici på danske uddannelsesinstitutioner".

12. Arbejdsmiljøgrupper

Administrationen og IT: Jens Olsen, Dorthe Mikkelsen

Akademiet:
Vilvorde : Niels-Ole Vibo Jensen, Ingvard Sørensen, Lisbeth Hansen,
Landbrugsskolen Sjælland Ledreborg Allé 50: Claus Cornelius, Tove Rasmussen, Lotte Nielsen
Landbrugsskolen Sjælland Høng: Karl-Åge Hornshøj Poulsen, Jørn Manniche, Jette Birk Christoffersen (køkkenet) Torsten Nielsen (landbruget)

BMV: Kirsten Bach, Brian Olsen, Jan E.Pedersen, Kim Juel Jensen

Byg: Lotte Skaarup, John Meibom, Steen Andersen

CMK og El: Suzanne Søderberg, Poul Kjølholm, Ole Nielsen, Kim Rundblad

HTX: Connie Krukow, Anja Bochardt

13. Arbejdsmiljøudvalg

Jesper Østrup Olsen, Direktør
Jens Olsen Økonomichef (lederrepræsentant)
Frans Henriques, arbejdsmiljøchef
Ingvard Sørensen, medarbejderrepræsentant
John Maibom, medarbejderrepræsentant