Center for Medie og Kommunikation
Digital Media uddannelsen på CMK

kreativitet og design[Læs nærmere om optagelsesbetingelser til Digital Media uddannelsen]

Digital Media - Multimedie Integrator, Multimedie Animator og Digital Integrator

Kommunikation og digitale medier

Digital Media handler om kommunikation og brugen af digitale medier i alle afskygninger. Uddannelsen er for dig der kan og vil noget med computere og deres programmer. Men som også vil anvende denne viden kreativt i alle mulige sammenhænge i forhold til digital kommunikation. Du skal have lyst og evner til at lave digitale kommunikations­løsninger for virksomheder eller det offentlige - eller hvem der nu skal have et budskab formidlet til andre mennesker.

Som multimedieintegrator lærer du at designe, producere og vedligeholde grafik i skærmbaserede produktioner, samt at integrere lyd, video, grafik og tekst i digitale miljøer. Multimedieintegratoren kan også opsætte serverne, hvor programmerne skal hentes og afvikles.

Forskellen mellem rigtige fotografiske billeder på en film og 3d-modellering og animation på en computer bliver usynlig, hvis multimedieanimatoren kan sit håndværk. Som multimedieanimator lærer du at styre avanceret modellering og animation. Og 3d-animation bevæger sig også hastigt ind i almindelige tv-, video- og filmproduktioner - og måske mest udpræget i reklamefilm og musikvideoer.

Uddannelsen retter sig imod beskæftigelse hos f.eks. reklamebureauer, mindre handels- og servicevirksomheder, uddannelsesinstitutioner, produktionsvirksomheder, web-bureauer, spil- og underholdningsindustrien, offentlige virksomheder og institutioner.

Den Digitale Integrator har mange af de samme funktioner som Multimedie Integratoren, men er hovedsageligt beskæftiget med rutineopgaver.

Roskilde Tekniske Skole gennemfører hele uddannelsen og alle specialerne indenfor Digital Media.

Specialer

Uddannelsen har følgende specialer:

Multimedie integrator og multimedie animator.

Hvad kommer jeg til at arbejde med?

Undervejs i dit uddannelsesforløb på skolen eller i praktikvirksomheden kommer du bl.a. til at stifte bekendtskab med:

- Fremstilling af 3D-grafik samt brugerflader og produktvisualisering i 3D
- Fremstilling af grafik og interaktive brugerflader til digital kommunikation
- Scanning og billedbehandling
- Fremstilling af 3D-animationer
- Opsætning og drift af webservere
- Fremstilling af og vedligeholdelse af internetsider
- Konvertering af filer til og fra forskellige digitale medier
- Integration af tekst, grafik, billeder, lyd og video i interaktive produktioner
- Fremstilling og programmering af internetsider
- Fremstilling og programmering af CD-ROM produktioner
- Redigering af digital video og lyd.

Hvor lang tid tager uddannelsen?
Specialerne multimedieintegrator og multimedieanimator varer 3 år og 6 måneder, hvoraf de 80 uger er på skole. Digital integrator tager 2 år og 6 måneder med 60 uger på skole..

Økonomi
Uddannelsen er gratis. Hvis du er over 18 år, kan du søge SU .

Merit
Har du i forvejen gennemført et grundforløb på Center for Medie & Kommunikation, kan uddannelsen tages på kortere tid.

Hvis du har gennemført en anden relevant uddannelse eller har haft relevant arbejde, så kan du evt. også gennemfører uddannelsen på kortere tid. Dette kræver dog, at der er lavet en aftale med skolen inden du begynder på uddannelsen.

Kan jeg læse videre?
Du kan videreuddanne dig til f.eks. multimediedesigner eller som it- og elektronikteknolog.

Hvis jeg vil vide mere?
Hvis du vil vide endnu mere om lovgivningen for uddannelsen, kan du klikke dig ind på undervisningsministeriets hjemmeside på adressen www.uvm.dk.

Hvis du vil vide endnu mere om organisatoriske og uddannelsesmæssige forhold, kan du ringe til Industriens Uddannelser på tlf. 33 77 91 11 eller klikke dig ind på www.ml.dk

Hvis du vil vide endnu mere om faglige forhold eller dine rettigheder og pligter som elev eller virksomhed, kan du klikke dig ind på nedenstående adresser:

- Dansk Metal på www.danskmetal.dk
- Dansk Industri på www.di.dk
- HK på www.hk-privat.dk

 

Grundforløbet
Grundforløbet på indgangen Medieproduktion er den lige vej ind til Digital media uddannelsens hovedforløb. Så du vil fra første dag af kunne mærke, at du er på vej til at blive enten Multimedie Integrator eller Multimedie Animator. 

Fagene på grundforløbet opdeles i grund- og områdefag. Men i den daglige undervisnings kobles de to fagområder tæt sammen i forhold til de emner du skal arbejde med. Du får undervisning i følgende fag:

- Dansk
- Engelsk
- Design
- Brugerfladegrafik
- 3D-animation I
- Programmering, grundlæggende
- Applikationsudvikling og integration I
- Interaktiv webproduktion I
- Digital video og lyd
- Planlægning

Grundforløbet forløbet afsluttes med et projektarbejde og en mundtlig eksamen i dit afsluttende projekt der skal beståes. 

Mediebranchen er en benhård branche, hvor du ofte selv skal tage stilling til alle mulige problemer og dette vil du garanteret blive udsat for mange gange på skolen og under din praktikuddannelse. I mediebranchen kan du ikke forvente, at der er klare svar på alle problemstillinger, men du kan helt sikkert forvente at branchens og skolens forventninger til dig er meget store.

Derfor forventer vi os, at du:

- er motiveret og engageret
- er målrettet
- kan arbejde både selvstændigt og i teams
- kan motivere dig selv til at læse fagrelevant stof ud over pensum
- aktivt tager ansvar for din egen læring og faglige udvikling

Grundforløbspakker Digital Media 

På digital media uddannelsen udbydes flg. grundforløbspakker:

MI standard
Denne pakke der varer 40 uger er til dig der er målrettet og moden, både fagligt og uddannelsesmæssigt. Der arbejdes i MI værkstedet på Industrivej 21.

Undervisningen  afvikles som klasseundervisning. Forløbet er meget projektorienteret, dvs. enkeltstående opgaver, der kræver mange kompetencer fra mange forskellige fag. Kompetencerne lærer du efterhånden som du får brug for dem. Der arbejdes både med 3D animationer og web-baseret integrationsløsninger til film / video / hjemmesider.

Der er adgangsbegrænsning på grundforløbet til digital media uddannelsen. Se optagelsesprocedure.

Adgansbetingelserne til grundforløbet til Digital Media:
Du kan kun starte på grundforløbet til digital media hvis du enten har en uddannelsesaftale med en godkendt virksomhed eller hvis du bliver optaget på en kvoteplads. Grundforløbet kan også tages i en virksomhed i Ny Mesterlære. I Ny Mesterlære skal der ligeledes underskrives en kontrakt som skolen skal have kopi af. CMK er behjælpelig med dette.
Roskilde Tekniske Skole får tildelt kvotepladser fra Undervisningsministeriet hvert år i juni måned, og herefter udmelder vi hvor mange hold vi starter op det efterfølgende år.

Roskilde Tekniske Skole starter næste hold på det målrettede grundforløb til digital mediaer 18. januar 2010. Hold øje med ansøgningsfristen her på hjemmesiden, under afsnittet "ansøgning om kvotepladser".

Vi udvælger de bedst egnede ansøgere til kvotepladserne, og i udvælgelsen ligger vi vægt på modenhed, samarbejdsevner, selvstændighed, motivation og evnen til at få en uddannelsesaftale. Du skal have et normalt farvesyn.

Hvis du gerne vil arbejde med kreativ layout, og vil starte uddannelse op, kan du tilmelde dig grundforløbet til skiltetekniker eller web integrator som i den indledende del af uddannelsen indeholder de samme kompetencemål som mediegrafiker. Hermed vil du lære så meget, at dine chancher for at få en uddannelsesaftale forøges.

Du vil senere, hvis du bliver optaget på grundforløbet til digital media, få merit få de kompetencer du her har opnået.

 

Digital Media - Multimedie Integrator, Multimedie Animator og Digital Integrator

Hovedforløbet
Hovedforløbet for Multimedie Integrator/Animator og Digital Integrator uddannelsen varer 2½ år og ligger efter grundforløbet. For at blive optaget på hovedforløbet skal du have en uddannelsesaftale med et firma.

Du kommer i hovedforløbet til at arbejde med den kreative og tekniske side af medieproduktionen, og næsten alt arbejdet vil foregå på en computer og med anvendelse af en lang række avancerede programmer.

Da uddannelsen er en erhvervsuddannelse, vil der på hovedforløbet være vekselvirkning mellem skole og praktik. Det vil sige, at du ude i virksomehden arbejder med faget og det, som du har lært på skolen, i virksomhednes daglige produktion.

Uddannelsen har to specialer: Multimedie Integrator og Multiemdie Animator. Endvidere er der trinnet: Digital Integrator

- Multimedie Integrator og - Animator gennemfører i det 2½-årige hovedforløb 40 ugers skoleundervisning.
- Digital Integrator gennemfører i det 1½ årige hovedforløb 20 ugers skoleundervisning.

På skoleperioderne på hovedforløbet vil du modtage undervisning i de fleste af følgende fag (obligatoriske eller firvillige):

  • Design (niveau E)
  • Virksomhedslære og innovation F
  • Grafik
  • Billedbehandling
  • Integration af lyd og video
  • Digital video og lyd enkle produktionsteknikker
  • Tekstanvendelse
  • Applikationsudvikling og integration II
  • Interaktiv webproduktion II
  • fejlfinding pc og opsætning netværk
  • 3D-animation II
  • Brugerfladegrafik
  • Interaktiv webproduktion III
  • Applikationsudvikling og integration III
  • Digital video og lyd I produktion og streaming
  • Storyboarding

Specialefag for multimedie integrator:

  • Applikationsudvikling og integration IV
  • Opsætning af webserver
  • Interaktiv webproduktion IV
  • Digital video og lyd II produktion og streaming
  • Afsluttende fagprøve

Specialefag for multimedie animator:

  • 3D-animation III
  • 3D-modellering
  • 3D-overflader
  • 3D-karakteranimation
  • Afsluttende fagprøve

Hovedforløbet afsluttes med en afsluttende eksamen, der består af en opgave, som du selv planlægger, designer og producere indenfor et givent tema og efterfølgende mundtligt fremlægger.

 

Hvad kræver I af mig?

Vi forventer, at du er selvstændig og er i stand til selv at tage initiativer i forhold til din egen læring og personlige udvikling. Mediebranchen er en benhård branche, hvor du ofte selv skal tage stilling til alle mulige problemer og dette vil du garanteret blive udsat for mange gange på skolen og under din praktikuddannelse. I mediebranchen kan du ikke forvente, at der er klare svar på alle problemstillinger, men du kan helt sikkert forvente at branchens og skolens forventninger til dig er meget store.Derfor forventer vi os, at du:

  • er motiveret og engageret
  • er målrettet
  • kan arbejde både selvstændigt og i teams
  • kan motivere dig selv til at læse fagrelevant stof ud over pensum
  • aktivt tager ansvar for din egen læring og faglige udvikling