RTS.11.08 Diplomuddannelse PDF  Array Udskriv Array

ROSKILDE TEKNISKE SKOLE

Lokalaftale: RTS.11.08

 

Diplomuddannelse

 

Aftalen refererer til § 11 i arbejdstidsaftalen - og omhandler tildeling af tid i forbindelse med gennemførelse af diplomuddannelser, f.eks. pædagogisk diplomuddannelse og vejlederuddannelsen ol.

 

 

1.

For modulopbygning, indholdsbeskrivelse m.m. se "Bekendtgørelse om diplomuddannelse".

 

2.

Uddannelsen kan gennemføres efter forskellige modeller, der tilpasses den enkelte afdelings arbejdsplan og -rytme. Såfremt en kandidat har behov for særlige hensyn i forbindelse med valg af model, aftales dette med afdelingens ledelse.

 

3.

Det er udbyders fordeling af ECTS-point, der afgør timetildeling på de enkelte semestre.

 

4.

Der er mulighed for at tage dele af forløbet som f.eks. efteruddannelse og/eller ajourføring og forløbet og honorering skal i så fald aftales særskilt.

 

5.

Der udarbejdes for hver kandidat en uddannelsesplan, hvor det planlagte forløb specificeres. Der skal udpeges en ansvarlig for at uddannelsesplanen ajourføres regelmæssigt og at ledelsen informeres, såfremt forløbet ikke gennemføres som planlagt.

 

6.

Vejledning kan forestås af både interne og eksterne erfarne kollegaer og/eller specielt uddannede vejledere.

 

7.

Kandidaten har pligt til at sørge for at selvstudiedage skemalægges efter aftale med ledelsen. Det skal bemærkes at selvstudieaktiviteter kan ændres hvis der er forhold som gør det nødvendigt. Det kan f.eks. være nødvendigt at deltage i møder på planlagte selvstudiedage. I så fald er det kandidatens ansvar at den mistede selvstudietid skemalægges på et andet tidspunkt.

 

8.

Hvis kandidaten har brug for særlig rapport- og opgavehjælp, kan et mindre antal selvstudietimer bruges til honorering af konsulent.

 

9.

Hvis kandidaten ikke består, er det ledelsen som ansvarshavende, i samråd med kandidaten, der afgør det videre forløb.

 

10.

Aftalen er udarbejdet den 20. september 2011 med virkning fra den 1. august 2011 til eventuel opsigelse af én af parterne. Aftalen kan opsiges af én af parterne med mindst 3 måneders varsel til den 1. januar.


 

 


ROSKILDE TEKNISKE SKOLE

Bilag 1 til lokalaftale: RTS.11.08


 

Ressourcer til pædagogisk diplomuddannelse

 

Nærværende bilag beskriver et modelforløb for en pædagogisk diplomuddannelse (PD) på Roskilde Tekniske Skole, og angiver en typisk fordeling af tid til kandidat, praktisk vejleder og evt. andre involverede.

 

 

Et helt forløb udløser 1.150 arbejdstimer + tid til vejledning.

Der kan forekomme afvigelser fra nedenstående forløb pga. bl.a. merit, mindre praktisk vejledning, ekstra hjælp mm. I så fald reduceres/øges tidstildelingen tilsvarende.

Der er også mulighed for at tage dele af forløbet som f.eks. efteruddannelse og/eller ajourføring og skal i givet fald aftales særskilt.


Ved pædagogisk diplomuddannelse tilknyttes kandidaten en pædagogisk vejleder, som bistår under uddannelsesforløbet.

 

PD2

Det skal bemærkes at puljen på 130 timer skal bruges til både at honorer kandidaten - f.eks. opstart og selvstudietid - og til dem der underviser/vejleder/bistår ol. i forløbet.

 

Der gives 30 timer til indledende pædagogisk vejledning for nyansatte lærere som skal have en PD. Formålet med den indledende pædagogiske vejledning, som foregår fra ansættelsestidspunktet til PD påbegyndes, er at sikre den nyansatte en skærpet bevidsthed om lærerrollen.

 


Der tilbageholdes 74 timer i en pulje til kandidater, der har brug for yderligere tid eller vejledning. Puljen forefindes på afdelingen. Nødvendige følgeudgifter til studiet, f.eks. bøger, rejser, forplejning ol. afholdes af afdelingen.

Med vejledning menes overværelse og vejledning i forbindelse med kandidatens undervisningspraksis. Dette kan foregå i såvel kandidatens, vejleders og andre kollegaers undervisning.

 

Den afsluttende moduleksamen tæller som fuld dag - dvs. 7,4 timer.

 

Fordelingen af tid til selvstudie, vejledning, opgavehjælp mv. fastlægges i samarbejde mellem vejleder og kandidat. Vejledning er den tid kandidaten får til - sammen med vejlederen - at evaluerer kandidatens (eller en andens) undervisning. Timerne gives ikke til kandidatens (eller vejlederens, eller andres) egen undervisning, som jo er skemalagt og en del af den øvrige norm.

 

Kandidatens undervisning skal som minimum overværes 6 gange i et fuldt forløb.

 

Bilaget er udarbejdet den 20. september 2011 med virkning fra den 1. august 2011 til eventuel opsigelse af én af parterne. Aftalen kan opsiges af én af parterne med mindst 3 måneders varsel til den 1. januar.

 

 


ROSKILDE TEKNISKE SKOLE

Bilag 2 til lokalaftale: RTS.11.08


 

Ressourcer til diplomuddannelse i UE-vejledning

 

Nærværende bilag beskriver et modelforløb for en diplomuddannelse i Uddannelses- og Erhvervsvejledning på Roskilde Tekniske Skole, og angiver en typisk fordeling af ressourcen.

 

 

Et helt forløb udløser 1.280 arbejdstimer + tid til særlig vejledning og støtte.

Der kan forekomme afvigelser fra nedenstående forløb pga. bl.a. merit, ekstra hjælp mm. I så fald reduceres/øges tidstildelingen tilsvarende.

Der er også mulighed for at tage dele af forløbet som f.eks. efteruddannelse og/eller ajourføring og skal i givet fald aftales særskilt.

 

 

UE

 

Det skal bemærkes at puljen på 1.280 timer skal bruges til både undervisning, selvstudietid, konferencer mv.

 


Der tilbageholdes 74 timer i en pulje til kandidater, der har brug for yderligere tid, vejledning, støtte, reeksamination ol. Puljen forefindes på afdelingen. Nødvendige følgeudgifter til studiet, f.eks. bøger, rejser, forplejning ol. afholdes af afdelingen.

 

En afsluttende mundtlig moduleksamen tæller som fuld dag - dvs. 7,4 timer.

 

Fordelingen af tid til selvstudie, vejledning, opgavehjælp mv. fastlægges i samarbejde mellem vejleder og nærmeste leder.

 

Bilaget er udarbejdet den 20. september 2011 med virkning fra den 1. august 2011 til eventuel opsigelse af én af parterne. Aftalen kan opsiges af én af parterne med mindst 3 måneders varsel til den 1. januar.

 

 

Underskrift