|
Dette afsnit indeholder en "rodekasse" af ting og sager som der på Roskilde Tekniske Skole forefindes diverse rutiner og procedurer for.
Alarmer Alle medarbejdere får en alarmkode til det eller de områder hvor de færdes i forbindelse med deres arbejde i og uden for skoletid. Alarmkoden er en personlig kode som udleveres på tegnestuen på Køgevej 172. I forbindelse med udleveringen af alarmkoden udleveres et kodeord og en instruktion der beskriver hvordan alarmen skal betjenes.
Hvis alarmen aktiveres ved et uheld, skal man ringe til vagtselskabet, opgive kodeordet og oplyse at der er tale om et uheld. Vagtselskabet giver så en instruktion i hvordan alarmen slås fra.
Den sidste person der forlader en bygning, har ansvaret for at alarmen er slået til. Derfor skal man altid undersøge om man er sidste mand på stedet.
Bestilling i kantinen Hvis en medarbejder eller en afdeling skal bruge mad eller drikkevarer fra kantinen i forbindelse med et møde, et besøg, eller lignende, skal den nærmest foresatte godkende udgiften.
Mad m.m. bestilles ved henvendelse til kantinepersonalet på den pågældende adresse. Roskilde Tekniske Skole har forpagteraftale på skolens 3 kantiner. Husk at angive følgende:
- Hvad man ønsker: kaffe, smørrebrød, kage, m.m. - Hvor meget - Dato og tidspunkt - Rekvirent og afdeling
På et senere tidspunkt vil økonomiafdelingen modtage en elektronisk regning fra kantineforpagteren som driver kantinen hvor maden er købt.
Regningen bliver fremsendt til godkendelse hos den budgetansvarlige. Beløbet konteres på den pågældende afdeling.
Flagning Roskilde Tekniske Skole har et flagreglement der er gældende for flagning med Dannebrog på hel og halv stang. Flagning med Roskilde Tekniske Skoles flag er ikke underlagt flagreglementet. Skolens flagreglement udleveres på tegnestuen.
Gaver Udover den i skolens personalepolitik fastlagte gaveprocedurer, er der ingen faste retningslinier for hvem, de enkelte afdelingen giver gaver til i forbindelse med jubilæum, fødselsdage, aftrædelse m.m. Det er op til den enkelte afdeling at vurdere om man vil give gaver til personer på eller uden for skolen når de skal fejres. Gaveindkøb bør ske inden for rimelige, til lejligheden passende, økonomiske rammer.
Vingaver kan rekvireres i sekretariatet. Beløbet konteres på afdelingens konto. Derudover kan man bestille blomsterdekorationer hos skolens blomsterbindingskursister.
Nøgler Alle medarbejdere får udleveret nøgle(r) til den eller de afdelinger hvor de er beskæftiget. Nøgleudlevering finder sted på tegnestuen på Køgevej 172. Medarbejderen kvitterer for modtagelsen. Aflevering af udleverede nøgler sker samme sted.
Rengøring Skolen har kontrakt med et rengøringsselskab der, efter aftale med skolens Bygningschef, foretager den daglige rengøring på skolen. Af kontrakten fremgår det præcist hvad og hvordan der skal gøres rent. Det er derfor ikke sandsynligt at rengøringspersonalet udfører arbejde som ikke er beskrevet i kontrakten. Hvis der opstår uenighed om rengøringen, skal man kontakte inspektøren for drift og vedligehold. Det er lærernes og elevernes ansvar at klargøre lokalerne til rengøring, dvs. at rydde borde og gulve og sætte stole op. Hvis dette ikke sker, kan rengøringspersonalet undlade at gøre rent.
Taxa Roskilde Tekniske Skole har en kontoordning hos Roskilde Taxa. Hvis en af skolens medarbejdere skal bruge en Taxa i tjenstligt medfør, skal vedkommende:
- indhente den ansvarliges tilladelse. - bestille bilen hos informationen på Køgevej 172. - oplyse informationen om hvilken afdeling man arbejder i.
Regningen tilgår den budgetansvarlige til påtegning og bogføres på afdelingens konto.
Telefoner Skolens telefoner er til rådighed for skolens medarbejdere i forbindelse varetagelsen af deres arbejde. Derudover kan medarbejderne i begrænset omfang bruge skolens telefoner til private beskeder og samtaler. Fra skolens telefoner kan der, bortset fra enkelte apparater, kun foretages opkald til telefonnumre i Danmark. Fra ledelsens, sekretariatets og alle skolens telefaxmaskiner kan der foretages opkald til udlandet.
På nogle af skolens afdelinger er der installeret alarmer. Alarmerne er installeret i de områder hvor der er særlig grund til at frygte indbrud. I tilfælde af indbrud aktiveres alarmerne både på skolen og hos vagtselskabet, Vagtteam.
|