|
Reglerne er specielt udarbejdet til Roskilde Tekniske Gymnasium, idet anvendelsen af EDB i eksamen på HTX er meget udbredt.
Generelt gælder de almindelige eksamensregler - d.v.s. at al kommunikation foregår gennem vagterne.
Det er tilladt at bruge eget EDB-udstyr men ikke tilladt at medbringe printer. Skolen stiller printer til rådighed. Alle eksaminander, som bruger EDB skriver under på en særlig EDB-erklæring (vedhæftet). De sædvanlige hjælpemidler for faget er tilladt - d.v.s. for dansk og engelsk tekstbehandlingsprogrammer, stavekontrol og elektroniske ordbøger, men ikke leksika. For alle andre fag er alle elektroniske hjælpemidler tilladt.
Skolen udleverer en diskette med et dokument i Word 6-format og med hoved, som skal udfyldes (se vedhæftede eksempel). Eksaminanden indlæser dette dokument i sit eget tekstbehandlingsprogram. Inden aflevering skal teksten uanset hvilket program den er skrevet i - gemmes i Word 6-format, sådan at udskrivningen kan ske på skolens computere og printere.
Derudover gælder Den medbragte maskine skal være renset for tekstfiler, f.eks. gamle opgaver. Opgaven afleveres på både diskette og i en papirudgave. Alle sider og disketten skal være mærket med navn, klasse, skole, fag og dato og det anvendte program (hovedet på siden). Kun den diskette, som er udleveret af skolen, må bruges. Denne diskette indeholder en tom fil med en standard-sideopsætningen. Eksaminanden skal være opmærksom på sideopsætningens format og undgå at ændre den. Det er eksaminandens eget ansvar at det tekniske fungerer, og skolen påtager sig intet ansvar for strømafbrydelser eller andre tekniske uregelmæssigheder. I tilfælde af at maskinen bryder ned eller lignende kan det blive nødvendigt at forsætte prøven med papir og blyant. Det er eksaminandens eget ansvar at foretage fornøden backup.
Ingen EDB-maskine må fjernes fra prøvelokalet før prøven er afsluttet.
Praktiske forholdsregler Senest én måned inden den skriftlige prøve skriver eleven under på at være bekendt og indforstået med reglerne. På eksamensdagen - inden den skriftlige prøve møder eksaminanderne kl. 8.00 og stiller deres EDB-udstyret på plads og kontrollerer, at det fungerer.
Selve prøven Eksaminanderne får udleveret kladdepapir, diskette og plast-charteque. Udskrifter sker på netværksprinter eller på enkeltstående printere. Kun en elev ad gangen kan få printet ud, og kun én eksaminand ad gangen må gå til printeren og hente udskrifter fra printeren. Hvis skolens EDB-udstyr anvendes, må kun vagten gå til printeren. Alle udprintede sider skal være forsynet med navn, klasse, skole, fag og dato.
Efter prøven Når eksaminationstiden er udløbet, printer eksaminanden sammen med vagten sin egen opgave ud og afleverer både papirer og diskette i et charteque. Eksaminanderne forlader lokalet når egen opgave er udskrevet. Eksaminanderne fjerner eget EDB-udstyr.
Stikprøvekontrol af EDB-udstyr kan ske på et hvilket som helst tidspunkt.
|