Klager

Eksaminander, der ønsker at klage over en eksamen, skal gøre det inden 2 uger efter karakteren er meddelt ham/hende. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

Eksaminanden må ved skriftlig eksamen få udleveret en kopi af sin opgave samt kopi af spørgsmålene.

Klagen bliver straks sendt til eksaminator og censor for en udtalelse.

Censor og eksaminator har en uge til at kommentere den.

Herefter giver skolen klageren en skriftlig og begrundet afgørelse.

Censor og eksaminator orienteres om afgørelsen.

Eksamensbesvarelser kan udleveres til eksaminanten efter klagefristen er udløbet, hvis der ikke foreligger nogen klage. Opgaver, der ikke er udleveret skal opbevares i 1 år.
Kopi af eksamensbesvarelsen og prøvespørgsmål kan eleven få umiddelbart efter eksamen.

Karakterlister skal opbevares i 30 år. Kopi af eksamensbeviser skal ligeledes opbevares i 30 år, men kan opbevares elektronisk.

Der henvises i øvrigt til skolens overordnede klageprocedure.