(At sætte pris på) Biblioteksservice
På biblioteket kan du bl.a. få skaffet materialer hjem fra samtlige danske biblioteker, og du kan ”bestille” bibliotekaren til at finde materialer til dig. Begge dele er del af bibliotekets service.
Brug af biblioteket, herunder ubegrænset lånetid af materialer - også fra andre biblioteker, er gratis. Der er fx heller ikke bøder for sene afleveringer i skoleårets løb, som du kender det fra andre biblioteker.
På to områder er der gebyr:
1) Hvis bibliotekaren har skaffet specielle materialer hjem til dig, skal du: - huske at afhente materialet - eller meddele bibliotekaren, at du alligevel ikke har brug for materialet I modsat fald må du regne med et gebyr på kr. 25, som skal betales inden du kan låne igen.
Dette for at sikre, at specielt skaffet materiale kommer i brug eller returneres, så andre kan få glæde af det. Der sendes en SMS til dig, når materialet er hjemkommet.
2) Manglende aflevering af materialer ved skoleårets udløb medfører et gebyr på kr 50, -
Dette skyldes, at vi er helt afhængige af, at lånte bøger bliver returneret og er klar til brug, når skoleåret starter.
Du kan altid i Biblioteksrummet på Fronter se, hvilke resurser og services skolens bibliotek har til dig!
|