Roskilde Tekniske Gymnasium
Skolemiljø

It

Du har mulighed for at medbringe egen bærbar pc og gøre brug af de netværksressourcer, som skolen råder over.

Skolen har trådløst netværk. Desuden har RTG to centrale IT- og studietorve, hvor IT-udstyr stilles til rådighed for eleverne.

Alle elever og ansatte er oprettet på skolens konferencesystem Fronter, hvor der er adgang til en lang række informationer: nyhedsbreve, mødereferater, håndbøger m.m. Herudover er der oprettet særlige rum til brug i undervisningen eller i forbindelse med diverse aktiviteter.

Skema, månedskalender, fravær, oversigt over opgaveaflevering, lektier og studieplan finder du på Lectio.
Ved skolestart udleveres password til såvel Fronter som lectio og de to systemer gennemgås for alle nye elever.

Kantine

Gymnasiet deler kantine med de elever og ansatte, der har deres daglige gang på Maglelunden 2 og 4. Kantinen holder åbent mellem 8.00 og 13.45. I tidsrummet 11.30-12.30 kan du købe varm mad.

Rygepolitik

RTG er røgfri. Dette gælder både for kantinen, undervisningslokaler og gange. Der gives ikke dispensation i forbindelse med særlige arrangementer - heller ikke skolefester.

Alkoholpolitik

Det er ikke tilladt elever, medarbejdere eller gæster at være under indflydelse af alkohol på skolen. Der gives dispensation i forbindelse med særlige arangementer.

Medbestemmelse

På Roskilde Tekniske Gymnasium kan du gøre din indflydelse gældende gennem elevrådet, samarbejdsudvalget samt ved at deltage i de evalueringer, der løbende foretages. Derudover har du altid mulighed for at gå til din lærer eller ledelsen med kritik og initiativer.
Elevrådet:
Fra hver klasse vælges der 1-2 repræsentanter, som sammen udgør elevrådet. På skolen er der en elevrådsstøttelærer, som elevrødderne kan trække på, og som støtter op omkring elevrådets arbejde.
For nærmere beskrivelse: "Elevhåndbog 2010/2011"

Samarbejdsudvalget

I samarbejdsudvalget sidder formand og næstformand + 2-4 elever fra elevrådet, elevrådsstøttelæreren og rektor. Udvalget mødes ca. 6 gange i løbet af et skoleår.
Udvalget  planlægger modtagelse af nye elever, tages med på råd i forbindelse med den årlige evaluering, høres i forbindelse med ændringer af f.eks. brug af lokaler, procedurer m.m. og diskuterer i det hele taget stort og småt fra hverdagen.

Skoleevaluering

På RTG gennemfører vi en undervisningsmiljøvurdering, dvs. at eleverne giver deres mening til kende om de fysiske rammer, det psykiske arbejdsmiljø og de æstetiske rammer.
Evalueringen gennemføres som en årlig spørgeskemaundersøgelse. Besvarelserne diskuteres af såvel elever som lærere og danner grundlag for planlægning af det kommende års indsats.