Elevstatistik

 

Der udarbejdes en række elevstatistikker som gør det muligt at følge kommende elevoptag, frafald og uddannelsesgennemførelse. 

I månederne op til en semesterstart (januar, april, august og oktober) følges tallene for elevtilmeldinger på grundforløbene, dog kun i august for HTX´ vedkommende. Opgørelsen foretages ca. én gang hver 14. dag og tallene sammenlignes med det foregående års elevtilmeldinger på samme tid.  Opgørelsen er et planlægningsredskab, der giver mulighed for tidligt at regulere budgettallene. Statistikkerne udarbejdes af elevadministrationen.

Årselevtallene bliver løbende ajourført og fremgår af AccoSTAT. I forbindelse med årsafslutningen udarbejdes en årselevsstatistik for hver uddannelse og aktivitet, hvor der sammenlignes med det forgående års elevtal. 

Der rapporteres månedligt omkring frafaldet på de enkelte uddannelser med angivelse af frafaldsårsager samt gennemførsel. Frafaldsstatistikkerne giver mulighed for intern analyse med det formål at fastholde eleverne på uddannelserne og øge gennemførslen. Statistikkerne udarbejdes af elevadministrationen.

På baggrund af Undervisningsministeriets EUD-forløbsstatistik udarbejdes årligt en overordnet frafaldsstatistik for skolens uddannelser og der benchmarkes op mod andre skoler med tilsvarende uddannelser for at hente inspiration til øget fastholdelse og dermed gennemførsel på uddannelserne.