• Start din erhvervsuddannelse i oktober på Roskilde Tekniske Skole - erhvervsuddannelser (eud) på grundforløb 2
  • Start din erhvervsuddannelse i oktober på Roskilde Tekniske Skole - erhvervsuddannelser (eud) på grundforløb 2

    Bygningsmaler

    En uddannelse strøg for strøg

    En bygningsmaler behandler og maler vægge, murværk, træværk og metalflader. På skolen lærer du at blande farver, og du maler med mange typer maling.

    På bygningsmaleruddannelsen lærer du alle faser af malerarbejdet: fuldspartling, bundbehandling, opsætning af filt/væv, tapetsering og maling/lakering, og du får erfaring med hvilke produkter, der skal vælges.

    En vigtig del af arbejdet som bygningsmaler går ud på at rådgive kunderne om valg af produkter. Det kræver, at du har stilsans og følger med i tidens trends og de nyeste teknikker. Bygningsmalerere arbejder både indendørs og udendørs, og de arbejder typisk som ansatte i private firmaer, men man kan også starte sit eget firma. 

     

    Start på grundforløb 1

    - direkte fra 9./10. klasse
     optag ikke planlagt
     se grundforløb 1 for adresser

    Start på grundforløb 2

     optag ikke planlagt
     se adresser og kort

    Uddannelsesforløb

    Uddannelsen består af et grundforløb 1, grundforløb 2 og et hovedforløb.

    Eksempel på uddannelsesforløb:

    Grafik, der viser forløbet på uddannelsen til bygningsmaler

    Grafik, der forklarer grundforløb 1-2, hovedforløb og skoleperioder

    Hovedområde: Teknologi, byggeri og transport

    Grundforløb 1: Fra 9. eller 10. klasse

    Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du starte på en fagretning på grundforløb 1, der varer 20 uger.

    En fagretning giver dig bred viden og grundlæggende færdigheder inden for en række uddannelser samt et indblik i en branche. Undervisningen er praksisorienteret og organiseret som projektarbejde.

    Efter grundforløb 1 skal du fortsætte på grundforløb 2, der også varer 20 uger.

    Fagretninger, som uddannelsen til bygningsmaler indgår i:

    Grundforløb 2: Mere end et år efter folkeskolen

    Hvis du afsluttede 9. eller 10. klasse for mere end et år siden, skal du starte direkte på grundforløb 2, der varer 20 uger.

    Som et forsøg er grundforløb 1-målgruppen udvidet, så du kan søge om opstart i januar og august 2019, hvis du lever op til en række kriterier. Læs mere på under "Optagelse og adgangskrav - er du under 25 år".

    Er du over 25 år, kan du få en særligt tilrettelagt uddannelse: euv (erhvervsuddannelse for voksne). Når du er startet på din uddannelse, vil du få vurderet dine kompetencer.

    Hovedforløb - skole og praktik

    Efter gennemført grundforløb starter du på hovedforløbet, som veksler mellem praktik- og skoleperioder. Længden af hovedforløbet varierer alt efter hvilket trin, du afslutter på, samt hvilket speciale du vælger.

    Du kan vælge mellem følgende trin/specialer:

    • Bygningsmaler

    Efter endt grundforløb skal du fortsætte din uddannelse på en teknisk skole, der udbyder bygningsmaleruddannelsen som hovedforløb. Roskilde Tekniske Skole udbyder desværre ikke hovedforløbet på uddannelsen.


    Optagelse og adgangskrav

    Tilmeld dig online på optagelse.dk:

     Vejledning til ansøgning på optagelse.dk

    Kontakt os, hvis du har brug for yderligere hjælp til at udfylde din ansøgning.

     Se startdatoer

    Du skal mindst have 02 i gennemsnit i både dansk (skriftlig og mundtlig) og matematik (skriftlig) ved folkeskolens 9.- eller 10.-klasseprøve eller tilsvarende prøve. Du skal være vurderet uddannelsesparat af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

     Optagelse og adgangskrav på eud

    Specielt for bygningsmaleruddannelsen

    Fra 1. januar 2018 er der indført adgangsbegrænsning på grundforløb 2.

    Har du uddannelsesaftale med en godkendt praktikvirksomhed, er du sikret optagelse på grundforløb 2.

    Har du ikke en uddannelsesaftale, kan du søge en kvoteplads. Du skal ansøge via optagelse.dk

    Når du har søgt, vurderer vi, om du indkaldes til en optagelsessamtale på skolen. Optagelsessamtaler afholdes fra ultimo november. Ansøgerne får tilsendt svar, om de optages eller ej, efter samtalen er afholdt.

    Kvotepladserne tildeles løbende frem til uddannelsesstart i januar. Søg derfor optagelse i god tid, mens der stadig er pladser tilbage!

    Kontakt en vejleder på 46 300 400, hvis du vil vide mere.


    Jobmuligheder og videreuddannelse


    Som bygningsmaler kan du være ansat i mindre firmaer, men vil ofte komme til at arbejde på større byggepladser med mange forskellige typer af håndværkere. Du kan også starte din egen virksomhed. Den enkelte maler er med i alle faser af arbejdet, fra rådgivning af kunden over spartling til maling/lakering af overfladen. 


    Uden euxUden eux

    Uden eux

    Der er ikke mulighed for eux på denne uddannelse.
     Læs om eux
    PraktikPraktik

    Praktik

    Du skal selv finde en praktikplads, men skolens vejledere kan hjælpe dig på vej.
     Læs om praktik
    ØkonomiØkonomi

    Økonomi

    SU (Statens Uddannelsesstøtte efter gældende regler) og elevløn.
     Læs om økonomi
    Et sted at boEt sted at bo

    Et sted at bo

    Bo på skolehjem eller kostskole under uddannelsen eller find en ungdomsbolig.
     Læs mere

    VIDEO: Mød bygningsmaleren Rebekka, og hør hende fortælle om "det fede ved mit fag". (Video: SkillsDenmark)

    Download


    Undervisningsplan

    Læs om de formelle krav til uddannelsen (undervisning, opbygning, prøver og eksamen):

     Se den lokale undervisningsplan på elevplan


    Links

     
     Om uddannelsen bygningsmaler (på UddannelsesGuiden)

     Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til bygningsmaler

     Om bygningsmaleruddannelsen: www.blivmaler.nu


    Vi kan vejlede dig

    Glenn Torp
    Glenn Torp
    Vejleder, Søndre Mellemvej 2-4
     46 300 400
     ue-byg@rts.dk
    Mette Dalsgård
    Mette Dalsgård
    Vejleder, Søndre Mellemvej 2-4
     46 300 400
     ue-byg@rts.dk


    Du starter din uddannelse (grundforløb 2) på

     Roskilde Tekniske Skole
     Søndre Mellemvej 2-4 • 4000 Roskilde
     Google Maps    rejseplanen.dk

    Efter endt grundforløb skal du fortsætte din uddannelse på en teknisk skole, der udbyder bygningsmaleruddannelsen som hovedforløb. Roskilde Tekniske Skole udbyder desværre ikke hovedforløbet på uddannelsen.

    Udskriv

    ROSKILDE TEKNISKE SKOLE

     Til forsiden

     

    Roskilde Tekniske Skole
    (postadresse og administration)
    Postboks 132, Pulsen 10
    4000 Roskilde

     46 300 400
     Mandag-torsdag kl. 8.00-15.30
     Fredag kl. 8.00-14.00

     rts@rts.dk
     Find medarbejder

    CVR-nr. 44053128
    EAN-nr. 5798000556874