Mediegrafiker

Kreativ - digitalt og på tryk

Som mediegrafiker arbejder du med design, tilrettelæggelse og fremstilling af produkter på forskellige medieplatforme. Du arbejder kreativt med tekst og billeder digitalt og på tryk, og du skal have et teknisk og kreativt overblik over hele arbejdet fra idé til færdig produktion. På skolen lærer du om billeder, form og farvers betydning.

Du skal kunne lide at arbejde med grafik på computere, da næsten alt arbejde foregår på computer.

 

Start på grundforløb 1

- direkte fra 9./10. klasse
 8. august
 se grundforløb 1 for adresser

Start på grundforløb 2

 intet optag i august
 januar 2019
 se adresser og kort

Uddannelsesforløb

Du kan enten starte uddannelsen med et grundforløb på skolen (skolevejen) eller i en virksomhed (praktikvejen).
Se eksempel på, hvordan forløbet på eud-uddannelsen kan se ud, når du starter dit grundforløb på skolen:

Grafik, der viser forløbet på uddannelsen til mediegrafiker

Grafik, der forklarer grundforløb 1-2, hovedforløb og skoleperioder

Hovedområde: Teknologi, byggeri og transport

Grundforløb 1: Fra 9. eller 10. klasse

Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du starte på en fagretning på grundforløb 1, der varer 20 uger. Efter grundforløb 1 skal du fortsætte på grundforløb 2, der også varer 20 uger.

Fagretninger, som uddannelsen til mediegrafiker indgår i:

Grundforløb 2: Under 25 år

Hvis du er gået ud af 9. eller 10. klasse for mere end et år siden, og du er under 25 år, skal du starte direkte på grundforløb 2, der varer 20 uger.

Som et forsøg er grundforløb 1-målgruppen udvidet, så du kan søge om opstart i august 2018, hvis du lever op til en række kriterier. Læs mere på under "Tilmelding og adgangskrav - er du under 25 år".

Erhvervsuddannelse for voksne (euv)

Er du over 25 år, kan du få en særligt tilrettelagt uddannelse. Når du er startet på din uddannelse, vil du få vurderet dine kompetencer.

Hovedforløb - skole og praktik

Efter gennemført grundforløb starter du på hovedforløbet, som veksler mellem praktik- og skoleperioder.

Uddannelsens trin/specialer

 
Du kan vælge mellem følgende trin/specialer:

  • Mediegrafiker

Optagelse og adgangskrav

Tilmeld dig online på optagelse.dk:


Er der problemer med optagelse.dk, kan du udfylde denne pdf:
 Tilmeldingsblanket

 Se startdatoer

Du skal mindst have 02 i gennemsnit i både dansk (skriftlig og mundtlig) og matematik (skriftlig) ved folkeskolens 9.- eller 10.-klasseprøve eller tilsvarende prøve. Du skal være vurderet uddannelsesparat af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

 Optagelse og adgangskrav på eud

Specielt for mediegrafikeruddannelsen

Der er adgangsbegrænsning på grundforløb 2.

Har du en uddannelsesaftale med en godkendt praktikvirksomhed, er du sikret optagelse på grundforløb 2.

Har du ikke en uddannelsesaftale, kan du søge en kvoteplads. 

Når du ansøger om optagelse på grundforløb 2, skal du fremsende:

  1. almindelig koordineret tilmelding via optagelse.dk
  2. en kort (max. en halv side tekst) motiveret ansøgning: hvorfor skal netop du være mediegrafiker?
  3. kopier/udprint af noget visuelt, kreativt du har lavet, f.eks. billeder, opsætning af tekst og grafik, tegninger (vigtigt! Indsend ikke originale materialer, da alt bliver smidt ud efter optagelsesprocessen)

Når du har søgt, vurderer vi, om du indkaldes til en optagelsessamtale på skolen. Ansøgerne får tilsendt svar, om de optages eller ej, efter samtalen er afholdt.

Kontakt en vejleder på 46 300 400 og få mere at vide.

  • Ansøgningsfrist den 16. november kl. 12
  • Optagelsessamtaler afholdes i uge 48-49
  • Ansøgerne får tilsendt svar uge 50

Jobmuligheder og videreuddannelse


Som mediegrafiker er du typisk ansat på et reklamebureau, en multimedievirksomhed, en grafik tegnestue, et dagblad eller i større virksomheders kommunikations- og informationsafdelinger.

Med en mediegrafikeruddannelse kan du blandt andet videreuddanne dig til multimediedesigner, designteknolog, e-designer samt inden for grafisk og visuel kommunikation eller medieproduktion og ledelse.


Uden euxUden eux

Uden eux

Der er ikke mulighed for eux på denne uddannelse.
 Læs om eux
PraktikPraktik

Praktik

Du skal selv finde en praktikplads, men skolens vejledere kan hjælpe dig på vej.
 Læs om praktik
ØkonomiØkonomi

Økonomi

SU (Statens Uddannelsesstøtte efter gældende regler) og elevløn.
 Læs om økonomi
Et sted at boEt sted at bo

Et sted at bo

Bo på skolehjem eller kostskole under uddannelsen eller find en ungdomsbolig.
 Læs mere

VIDEO: Mød Alexander, der er mediegrafiker, og hør ham fortælle om "det fede ved mit fag". (Video: SkillsDenmark)
VIDEO: Mediegrafiker i Barcelona.
Mød Kim, mediegrafikerelev på Roskilde Tekniske Skole, der har været på praktikophold i Barcelona. Kim har skiftet branche og har fundet en helt ny start som mediegrafiker-elev. Nu vandrer han imellem palmer og solskinsstrand i Barcelona. (Video: Stor Verden)

Download


Undervisningsplan

Læs om de formelle krav til uddannelsen (undervisning, opbygning, prøver og eksamen):

 Se den lokale undervisningsplan på elevplan


Links

 
 Om uddannelsen til mediegrafiker (på UddannelsesGuiden)

 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

 Om mediegrafikeruddannelsen: Har du trang til at skabe?


Vi kan vejlede dig

Henrik Troelsen
Henrik Troelsen
Vejleder, Pulsen 8
 46 300 400
 cmkvejleder@rts.dk
Mette Dalsgård
Mette Dalsgård
Vejleder, Pulsen 8
 46 300 400
 cmkvejleder@rts.dk


Du starter din uddannelse (grundforløb 2) på

 Roskilde Tekniske Skole
 Pulsen 8 • 4000 Roskilde
 Google Maps    rejseplanen.dk

Udskriv