Træfagenes byggeuddannelse - tømreruddannelsen

Træfagenes byggeuddannelse

Bliv tømrer

Træfagenes byggeuddannelse giver dig mulighed for flere specialer. De fleste vælger specialet tømrer, hvor du arbejder med nybygning, ombygning eller renovering af byggeri. Du kan også blive gulvlægger eller tækkemand. En del af det forberedende arbejde som tømrer foregår på værksted. Du skal have en god fysik og skal kunne lide at arbejde udendørs, og du må ikke lide af svimmelhed eller højdeskræk. Ud over arbejde i forbindelse med boligbyggeri udfører tømrere blandt andet forskallingsarbejde. Det består i at lave forme til betonstøbning ved bygning af fx broer og havne. Tømrere arbejder også med bærende konstruktioner, vinduer, tage og inddækninger i aluminium. Desuden opstiller de døre og skillerum på konstruktioner af aluminium.

 Overvej træfagenes byggeuddannelse (tømrer) med eux = student og faglært


Start grundforløb 2 i Roskilde

9. april

5. august

21. oktober

13. januar


Start grundforløb 1 den 5. august

Start grundforløb 2 i Greve

5. august

10. januar


Start grundforløb 1 den 7. august


VIDEO: Mød faglæreren Henrik, der fortæller om tømreruddannelsen. (Video: Roskilde Tekniske Skole)

VIDEO: Mød Magnus, der er ved at uddanne sig til tømrer.
(Video: Byggeriets Uddannelser)

Tobias uddanner sig til tømrer og kan godt li' at arbejde med de store sager i den friske luft. Han er i lære hos LK Byg i Køge. (Video: Roskilde Tekniske Skole)


Uddannelsesforløb på eud

Uddannelsesforløb på erhvervsuddannelser kan se forskellige ud alt efter hvilke trin/specialer du vælger på hovedforløbet.

Se grafik med eksempel på uddannelsesforløb nedenfor.

På træfagenes byggeuddannelse kan du specialisere dig som:

  • tømrer
  • gulvlægger *
  • tækkemand *

Du kan tage specialet tømrer på Roskilde Tekniske Skole.

* Roskilde Tekniske Skole udbyder ikke specialerne gulvlægger / eux-gulvlægger og tækkemand. Du skal derfor fortsætte din uddannelse på en anden skole. På erhvervsuddannelseskortet kan du se, hvilke skoler der udbyder hovedforløbet på de pågældende specialer.

Grafik, der viser forløbet for specialerne tømrer, gulvlægger og tækkemand på træfagenes byggeuddannelse

Grafik, der forklarer grundforløb 1-2, hovedforløb og skoleperiode på uddannelsen


Uddannelsens opbygning

Uddannelsen består af et grundforløb 1 og/eller grundforløb 2 samt et hovedforløb. Skal du starte på grundforløb 1, skal du vælge en fagretning.

Fagretninger, som er rettet mod træfagenes byggeuddannelse:

Grundforløb 1: For dig, som kommer direkte fra 9. eller 10. klasse

Når du vil starte direkte efter 9. eller 10. klasse, skal du starte på grundforløb 1, der varer 20 uger (½ skoleår). Men du har også mulighed for at søge ind i op til 2 år efter du har afsluttet folkeskolen.

Efter grundforløb 1 skal du fortsætte på grundforløb 2.

På grundforløb 1 skal du vælge en fagretning. Fagretningerne giver dig bred viden og grundlæggende færdigheder inden for en række uddannelser samt et indblik i en branche. Undervisningen er praksisorienteret og organiseret som projektarbejde.

Grundforløb 2: For dig, der er gået ud af 9. eller 10. klasse - samt dig, der har afsluttet grundforløb 1

Grundforløb 2 er for dig, der er gået ud af 9. eller 10. klasse - samt for dig, der har afsluttet grundforløb 1.

Hvis du er gået ud af 9. eller 10. klasse, kan du søge direkte ind på grundforløb 2. Det kan du efter udløbet af det kalenderår, hvor du er gået ud af skolen, dvs. fra og med januar.

De to første år efter, at du er gået ud af skolen, kan du også vælge at starte på grundforløb 1 og derefter fortsætte på grundforløb 2.

Hvis der går mere end to år efter 9. eller 10. klasse, skal du altid springe grundforløb 1 over og starte på grundforløb 2.

Grundforløb 2 varer 20 uger (½ skoleår).

Er du over 25 år?

Er du over 25 år, kan du få en særligt tilrettelagt uddannelse: euv (erhvervsuddannelse for voksne), hvor du bliver voksenlærling. Når du er startet på grundforløb 2, vil du få vurderet dine kompetencer.

Hovedforløb - skole og oplæring

Efter gennemført grundforløb starter du på hovedforløbet, som veksler mellem skoleperioder og oplæring i en virksomhed i Danmark eller udlandet.

Hovedforløbets varighed afhænger af dit uddannelsesvalg.


Mathias går på grundforløb 1 og har en drøm: Han vil være tømrer med egen virksomhed. (Video: Roskilde Tekniske Skole)
VIDEO: Mød Emilie, der kan bygge alt i træ. (Video: Roskilde Tekniske Skole)
VIDEO: Mød Anton, der er tømrer, og hør ham fortælle om "det fede ved mit fag". (Video: SkillsDenmark)


Hvor kan jeg arbejde - og kan jeg læse videre?

Mange af dem, der tager træfagenes byggeuddannelse, vælger specialet tømrer, men du kan også blive gulvlægger/gulvmand eller tækkemand/tækker.

Tømrere, gulvlæggere og tækkemænd er typisk ansat i mindre virksomheder eller vælger at blive selvstændige. Du kan også blive ansat til enkelte opgaver, og så må du være forberedt på at skifte job ofte.

Med træfagenes byggeuddannelse kan du blandt andet videreuddanne dig til kort- og landmålingstekniker, byggetekniker, energiteknolog og professionsbachelor i bygningskonstruktion.


Alt det praktiske

Vælg euxVælg eux

Vælg eux

Tag uddannelsen med eux og få gymnasiefag, så du har bedre muligheder for at læse videre.
 Læs om eux
OplæringOplæring

Oplæring

Du skal selv finde en læreplads, men skolens vejledere kan hjælpe dig på vej.
 Læs om oplæring i Danmark og udlandet
ØkonomiØkonomi

Økonomi

SU og elevløn, når du får uddannelsesaftale.
 Læs om økonomi
Et sted at boEt sted at bo

Et sted at bo

Bo på skolehjem / kostskole under uddannelsen eller find en ungdomsbolig.
 Læs mere


Download


Links

 Om træfagenes byggeuddannelse (tømrer) (på UddannelsesGuiden)

 Bekendtgørelse om træfagenes byggeuddannelse

 Gør noget nu - Byggeriets Uddannelser 

Læs om de formelle krav til uddannelsen (undervisning, opbygning, prøver og eksamen):
 Se den lokale undervisningsplan


Optagelse og adgangskrav

Søg ind via optagelse.dk - du får besked om optagelse m.m. via e-Boks.

Få hjælp til ansøgning

 Vejledning til ansøgning på optagelse.dk (trin-for-trin-vejledning og video)

Kontakt os, hvis du har brug for yderligere hjælp til at udfylde din ansøgning.

Adgangskrav, optagelsesprøve, uddannelsesaftale

  • Du skal have min. 02 i dansk og matematik til folkeskolens afgangseksamen
  • Hvis du afsluttede folkeskolen i 2018 eller derefter, skal du have bestået folkeskolens afgangseksamen
  • Hvis du afsluttede folkeskolen før 2018, skal du have afsluttet folkeskolen
  • Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du desuden være vurderet uddannelsesparat af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Opfylder du ikke kravene, kan du deltage i en optagelsesprøve i dansk og/eller matematik samt en samtale. Du bliver automatisk indkaldt til prøven og samtalen, hvis du søger en erhvervsuddannelse og ikke opfylder karakterkravene.

Har du indgået en uddannelsesaftale med et godkendt lærested (og afsluttet folkeskolen), så kontakt skolen:  46 300 400

 Optagelse og adgangskrav på eud


Vi kan vejlede dig

Mette Dalsgård
Mette Dalsgård
Vejleder, Søndre Mellemvej 2-4
 2574 0311
 ue-byg@rts.dk
Tina Folmer
Tina Folmer
Vejleder, Søndre Mellemvej 2-4
 2574 0311
 ue-byg@rts.dk


Du starter dit grundforløb 2 på

Logo - Roskilde Tekniske Skole
 Roskilde Tekniske Skole
 Søndre Mellemvej 2-4 • 4000 Roskilde
 Google Maps    rejseplanen.dk

 

Udskriv