• Start din erhvervsuddannelse i august på Roskilde Tekniske Skole - erhvervsuddannelser (eud), eux-uddannelser (erhvervsfaglig studentereksamen) og htx - teknisk gymnasium med 11 spændende studieretninger
    • Start din erhvervsuddannelse i august på Roskilde Tekniske Skole - erhvervsuddannelser (eud), eux-uddannelser (erhvervsfaglig studentereksamen) og htx - teknisk gymnasium med 11 spændende studieretninger

      Landbrugsuddannelsen med eux

      Landmand m.m.

      Landmand 

      Bliv landmand - tag med i marken eller i stalden

      Som landmand arbejder du med husdyr og dyrkning af afgrøder. En vigtig del af arbejdet går ud på at planlægge arbejdet med dyrene og landbrugsarealet, at kende til gældende lovgivning og at udføre arbejdet på bedriften. I planteavlen skal maskinerne vedligeholdes og markarbejdet udføres. Ved dyrehold skal der fodres, renholdes, sygdomsforebygges, avlsplanlægges og sælges af udbyttet. På landbrugsuddannelsen lærer du det hele.

      Gymnasiefag på eux

      Når du afslutter din eux, har du:
      • dansk på A-niveau
      • matematik og engelsk på B-niveau
      • samfundsfag på C-niveau
      • fysik og kemi på B- eller C-niveau - afhængig af hvilken eux-uddannelse du vælger
      • yderligere et antal fag på A-, B- eller C-niveau (fx i form af løft af fag), heraf mindst to fag på mindst B-niveau - vælg fx matematik på A-niveau
      Se fag og niveauer på de forskellige uddannelser:
       Oversigt: Fag på eux-uddannelserne

      Eux = student og faglært

      Tager du din erhvervsuddannelse med eux, får du en erhvervsfaglig studentereksamen oven i, som giver dig flere og bedre muligheder for at læse videre på en videregående uddannelse - eller du kan vælge at få job eller starte som selvstændig.

       Se også: landbrugsuddannelsen (eud)

       

      Start på grundforløb 1

      - direkte fra 9./10. klasse
       6. august
       se grundforløb 1 for adresser

      Start på grundforløb 2

       januar 2019
       se adresser og kort

      Uddannelsesforløb

      Du kan enten starte uddannelsen med et grundforløb på skolen (skolevejen) eller i en virksomhed (praktikvejen).
      Se eksempel på, hvordan forløbet på uddannelsen med eux kan se ud. Fra år til år kan placeringen af skoleperioderne skifte - kontakt en vejleder og få mere at vide:

      Grafik, der viser forløbet på specialerne landmand med speciale i husdyr eller planter samt jordbrugsmaskinfører - på landbrugsuddannelsen med eux

      Grafik, der forklarer grundforløb 1-2, hovedforløb og skoleperioder

      Hovedområde: Fødevarer, jordbrug og oplevelser

      Grundforløb 1: Fra 9. eller 10. klasse

      Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du starte på en fagretning på grundforløb 1, der varer 20 uger. Efter grundforløb 1 skal du fortsætte på grundforløb 2, der også varer 20 uger.

      På grundforløb 1 har du de tre eux-grundfag: dansk, engelsk og samfundsfag på C-niveau.

      Fagretninger, som landbrugsuddannelsen indgår i:

      Grundforløb 2: Mere end et år efter folkeskolen

      Hvis du afsluttede 9. eller 10. klasse for mere end et år siden, skal du starte direkte på grundforløb 2, der varer 20 uger.

      Hvis du ikke allerede har bestået dansk, engelsk og samfundsfag på C-niveau, kan du tage fagene, inden du starter, fx via forløbet Klar til eux. Du kan evt. få merit for fagene, hvis du fx har et afbrudt gymnasieforløb.

      På grundforløb 2 får du yderligere tre grundfag på C-niveau. Fagene afhænger af den valgte uddannelse.

      Som et forsøg i skoleåret 2018-2019 er grundforløb 1-målgruppen udvidet, så du kan søge om opstart, hvis du lever op til en række kriterier. Læs mere på under "Mere end et år efter folkeskolen?".

      Hovedforløb - trin og specialer

      Efter gennemført grundforløb starter du på hovedforløbet, som veksler mellem praktik- og skoleperioder.

      På hovedforløbet foregår den praktiske del af undervisningen på Landbrugsskolen Sjælland i Høng. Gymnasiefagene foregår på Høng Gymnasium og HF.

      Se fag og niveauer på de forskellige uddannelser:
       Oversigt: Fag på eux-uddannelserne

      Hovedforløbet afsluttes med en større skriftlig opgave og dit eux-eksamensprojekt.

      Du kan vælge mellem følgende trin/specialer, når du tager din landbrugsuddannelse med eux:

      • Landmand med speciale i husdyr
      • Landmand med speciale i planter
      • Jordbrugsmaskinfører

      Optagelse og adgangskrav

      Tilmeld dig online på optagelse.dk:

       Vejledning til ansøgning på optagelse.dk

      Kontakt os, hvis du har brug for yderligere hjælp til at udfylde din ansøgning.

       Se startdatoer

      Du skal mindst have 02 i gennemsnit i både dansk (skriftlig og mundtlig) og matematik (skriftlig) ved folkeskolens 9.- eller 10.-klasseprøve eller tilsvarende prøve. Du skal være vurderet uddannelsesparat af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

      Hvis du starter direkte på grundforløb 2, skal du desuden have bestået dansk, engelsk og samfundsfag på C-niveau.

       Optagelse og adgangskrav på eux


      Jobmuligheder og videreuddannelse

      En landmand kan arbejde som ansat eller selv drive en gård. Nogle landmænd arbejder på maskinstationer, som udfører markarbejdet for andre.

      Med en landbrugsuddannelse kan du blandt andet videreuddanne dig gennem landbrugets lederuddannelse eller til jordbrugsteknolog.

      Læs videre med eux

      Når du tager din uddannelse med eux - erhvervsfaglig studentereksamen, får du mange muligheder for at videreuddanne dig. På adgangskortet kan du se, hvilke videregående uddannelser netop din eux-uddannelse og fagkombination giver adgang til.

      Husk at vælge dine fag/niveauer i højre kolonne på adgangskortet:

       Se dine muligheder på adgangskortet


      PraktikPraktik

      Praktik

      Du skal selv finde en praktikplads, men skolens vejledere kan hjælpe dig på vej.
       Læs om praktik
      ØkonomiØkonomi

      Økonomi

      SU (Statens Uddannelsesstøtte efter gældende regler) og elevløn.
       Læs om økonomi
      Et sted at boEt sted at bo

      Et sted at bo

      Bo på skolehjem eller kostskole under uddannelsen eller find en ungdomsbolig
       Læs mere

      VIDEO: Marie læser til dyrlæge på Københavns Universitet. Inden da læste hun eux på Landbrugsskolen Sjælland, som er en del af Roskilde Tekniske Skole. (Video: Roskilde Tekniske Skole)
      VIDEO: Mød Emil, der er i gang med landbrugsuddannelsen på Landbrugsskolen Sjælland, og som har drømt om at blive landmand, siden han var lille. (Video: Food Careers/Produced By)
      VIDEO: Elever viser, hvordan man etablerer en hvedemark. (Video: Roskilde Tekniske Skole)

      Download


      Undervisningsplan

      Læs om de formelle krav til uddannelsen (undervisning, opbygning, prøver og eksamen):

       Se den lokale undervisningsplan på elevplan


      Links

       Om landbrugsuddannelsen (på UddannelsesGuiden)

       Om eux-uddannelser (på UddannelsesGuiden) 

       Bekendtgørelse om landbrugsuddannelsen

       Om landbrugsuddannelsen: på www.jordbrugetsuddannelser.dk 


      Vi kan vejlede dig

      Anne Birgitte Duus
      Anne Birgitte Duus
      Vejleder, Landbrugsskolen Sjælland, Høng
       25 74 03 16
       abd@rts.dk
      Louise Vulpius
      Louise Vulpius
      Vejleder, Landbrugsskolen Sjælland
       25 74 03 16
       70 20 08 28
       lov@rts.dk


      Du starter din eux-uddannelse (grundforløb 2) på

      Udskriv

      ROSKILDE TEKNISKE SKOLE

       Til forsiden

       

      Roskilde Tekniske Skole
      (postadresse og administration)
      Postboks 132, Pulsen 10
      4000 Roskilde

       46 300 400
       Mandag-torsdag kl. 8.00-15.30
       Fredag kl. 8.00-14.00

      Bemærk, 2. juli til 27. juli:
       Mandag-fredag kl. 8.00-12.00

       rts@rts.dk
       Find medarbejder

      CVR-nr. 44053128
      EAN-nr. 5798000556874