• Husk at søge ungdomsuddannelse inden 1. marts - start din uddannelse på Roskilde Tekniske Skole, HTX Roskilde eller Landbrugsskolen Sjælland - erhvervsuddannelser (eud), eux - erhvervsfaglig studentereksamen og htx - teknisk gymnasium
  • Husk at søge ungdomsuddannelse inden 1. marts - start din uddannelse på Roskilde Tekniske Skole, HTX Roskilde eller Landbrugsskolen Sjælland - erhvervsuddannelser (eud), eux - erhvervsfaglig studentereksamen og htx - teknisk gymnasium

    Træfagenes byggeuddannelse med eux

    Tømrer

    Træ- og konstruktionsarbejde i byggeri

    Træfagenes byggeuddannelser giver dig mulighed for flere specialer. De fleste vælger specialet tømrer, hvor du arbejder med nybygning, ombygning eller renovering af byggeri. Du kan også blive gulvlægger eller tækkemand. 

    En del af det forberedende arbejde som tømrer foregår på værksted. Du skal have en god fysik og skal kunne lide at arbejde udendørs, og du må ikke lide af svimmelhed eller højdeskræk. Ud over arbejde i forbindelse med boligbyggeri udfører tømrere blandt andet forskallingsarbejde. Det består i at lave forme til betonstøbning ved bygning af fx broer og havne. Tømrere arbejder også med bærende konstruktioner, vinduer, tage og inddækninger i aluminium. Desuden opstiller de døre og skillerum på konstruktioner af aluminium.

    Eux - erhvervsfaglig studentereksamen

    Med en eux får du en erhvervsfaglig studentereksamen oven i din erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelsen giver dig en praktisk uddannelse, mens den erhvervsfaglige studentereksamen giver dig flere og bedre muligheder for at læse videre. Du kan bruge den praktiske uddannelse med det samme og få job, starte som selvstændig eller fortsættte direkte på en videregående uddannelse.

     Se også: træfagenes byggeuddannelse (tømrer) (eud)

     

    Start på grundforløb 1

    - direkte fra 9./10. klasse
     8. august
     se grundforløb 1 for adresser

    Start på grundforløb 2

     januar 2019

    Uddannelsesforløb

    Du kan enten starte uddannelsen i en virksomhed (praktikvejen) eller med et grundforløb på skolen (skolevejen).

    Her ses forløbet på uddannelsen uden eux. Når du tager uddannelsen med eux, ser forløbet lidt anderledes ud. Kontakt en vejleder og få mere at vide.

    Grafik, der viser forløbet for specialet tømrer på uddannelsen træfagenes byggeuddannelse

    Grafik, der forklarer grundforløb 1-2, hovedforløb og skoleperiode på uddannelsen

    Hovedområde: Teknologi, byggeri og transport

    Grundforløb 1: Direkte fra 9. eller 10. klasse

    Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du starte på en fagretning på grundforløb 1, der varer 20 uger. Efter grundforløb 1 skal du fortsætte på grundforløb 2, der også varer 20 uger.

    På grundforløb 1 har du de tre eux-grundfag: dansk, engelsk og samfundsfag på C-niveau.

    Fagretninger, som træfagenes byggeuddannelse med eux indgår i:

    Grundforløb 2: Mere end et år efter folkeskolen

    Hvis du afsluttede 9. eller 10. klasse for mere end et år siden, skal du starte direkte på grundforløb 2, der varer 20 uger.

    Hvis du ikke allerede har bestået dansk, engelsk og samfundsfag på C-niveau, kan du tage fagene, inden du starter, fx via forløbet Klar til eux. Du kan også få merit for fagene, hvis du fx har et afbrudt gymnasieforløb.

    På grundforløb 2 får du yderligere tre grundfag på C-niveau. Fagene afhænger af den valgte uddannelse.

    Hovedforløb - trin og specialer

    Efter gennemført grundforløb starter du på hovedforløbet, som veksler mellem praktik- og skoleperioder.

    På hovedforløbet foregår den håndværksmæssige del af undervisningen på Roskilde Tekniske Skole på forskellige afdelinger med tilknyttede værksteder. Gymnasiefagene foregår på HTX Roskilde (dog, landbrugsuddannelsen samt dyrepasser-grundforløb: Høng Gymnasium og HF).

    Med eux får du...
    • dansk på A-niveau
    • matematik og engelsk på B-niveau
    • samfundsfag på mindst C-niveau
    • fysik og kemi på B- eller C-niveau - afhængig af hvilken eux-uddannelse du vælger
    • yderligere et antal fag på A-, B- eller C-niveau (fx i form af løft af fag), heraf mindst to fag på mindst B-niveau - vælg fx matematik på A-niveau. Se fag og niveauer på de forskellige uddannelser:
       Oversigt: Fag på eux-uddannelserne

    Du kan vælge mellem følgende trin/specialer, når du tager træfagenes byggeuddannelse med eux:

    • Tømrer

    Adgangskrav

    Du skal mindst have 02 i gennemsnit i både dansk (skriftlig og mundtlig) og matematik (skriftlig) ved folkeskolens 9.- eller 10.-klasseprøve eller tilsvarende prøve. Du skal være vurderet uddannelsesparat af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

     Tilmelding og adgangskrav på eux


    Jobmuligheder og videreuddannelse

    Mange af dem, der tager træfagenes byggeuddannelse, vælger specialet tømrer, men du kan også blive gulvlægger/gulvmand eller tækkemand/tækker.

    Tømrere, gulvlæggere og tækkemænd er typisk ansat i mindre virksomheder eller vælger at blive selvstændige. Du kan også blive ansat til enkelte opgaver, og så må du være forberedt på at skifte job ofte.

    Med træfagenes byggeuddannelse kan du blandt andet videreuddanne dig til kort- og landmålingstekniker, byggetekniker, energiteknolog og professionsbachelor i bygningskonstruktion.

    Videreuddannelse med en erhvervsfaglig studentereksamen (eux)

    Når du tager din uddannelse med en erhvervsfaglig studentereksamen (eux), får du mange muligheder for at videreuddanne dig. På adgangskortet kan du se, hvilke videregående uddannelser din fagkombination giver adgang til. Husk at vælge dine fag/niveauer i højre kolonne på adgangskortet:

     Se dine muligheder på adgangskortet


    PraktikPraktik

    Praktik

    Du skal selv finde en praktikplads, men skolens vejledere kan hjælpe dig på vej.
     Læs om praktik
    ØkonomiØkonomi

    Økonomi

    SU (Statens Uddannelsesstøtte efter gældende regler) og elevløn.
     Læs om økonomi
    Et sted at boEt sted at bo

    Et sted at bo

    Bo på skolehjem eller kostskole under uddannelsen eller find en ungdomsbolig
     Læs mere

    VIDEO: Mød Anton, der er tømrer, og hør ham fortælle om "det fede ved mit fag". (Video: SkillsDenmark)
    VIDEO: Hør Andreas fortælle om uddannelsen træfagenes byggeuddannelse med eux - og se Andreas og hans hold under arbejdet med at bygge deres shelter. (Video: Roskilde Tekniske Skole)

    Download


    Undervisningsplan

    Læs om de formelle krav til uddannelsen (undervisning, opbygning, prøver og eksamen):

     Se den lokale undervisningsplan på elevplan


    Links

     Om træfagenes byggeuddannelse (tømrer) (på UddannelsesGuiden)

     Om eux-uddannelser (på UddannelsesGuiden)

     Bekendtgørelse om træfagenes byggeuddannelse


    Vi kan vejlede dig

    Glenn Torp
    Glenn Torp
    Vejleder, Søndre Mellemvej 2-4
     46 300 400
     ue-byg@rts.dk
    Mette Dalsgård
    Mette Dalsgård
    Vejleder, Søndre Mellemvej 2-4
     46 300 400
     ue-byg@rts.dk


    Du starter din eux-uddannelse (grundforløb 2) på

     Roskilde Tekniske Skole
     Søndre Mellemvej 2-4 • 4000 Roskilde

    Udskriv

    ROSKILDE TEKNISKE SKOLE

     Til forsiden

     

    Roskilde Tekniske Skole
    (postadresse og administration)
    Postboks 132, Pulsen 10
    4000 Roskilde

     46 300 400
     Mandag-torsdag kl. 8.00-15.30
     Fredag kl. 8.00-14.00

     rts@rts.dk
     Find medarbejder

    CVR-nr. 44053128
    EAN-nr. 5798000556874