Roskilde Tekniske Gymnasium
Byggeri og energi

Byggeri og Energi henvender sig til dig, som er interesseret i byggeri, byggeproduktion og energi.

Faget beskæftiger sig med konstruktioner, materialer, produktionsprocesser, anlæg, installationer, forsyning, administration og organisation. Praktisk arbejdes der med design og tegning på CAD-udstyr og fremstilling i værksteder.


Projektering af enfamiliehus og fritidshus.

Der arbejdes med design, indretning og projektering af individuelle , række og klynge huse. Vi ser på gældende lovgivning, byggeansøgninger, modul-planlægning og praktisk indretning af boligen i dagens Danmark.
 Konstruktioner som tag, etageadskillelser, vægge, gulve og fundamenter diskuteres og fastlægges passende til de enkelte projekter. De mest brugte materialer gennemgås: tegl- og keramikprodukter, træ, plast, stål og beton. Desuden ser vi på produktionsbetingelser, der gælder for byggeriet. I forbindelse med projekterne foretages virksomhedsbesøg.


Værkstedsundervisning

I forbindelse med alle projekterne fremstilles relevante praktiske produkter i form af bygningsdele indenfor områderne træhusbyggeri og muret byggeri. Der udføres eksperimenter i værkstedet til eftervisning af træs styrkeegenskaber.


Energi og miljø.

Med udgangspunkt i de individuelle huse beregnes bygningernes varmetab og energiramme for at sikre at huset lever op til standarder på området. Desuden behandles emner som afløb, kloakering og vandinstallationer.

Statik og styrkelære.

 Der introduceres, hvordan der regnes med laster, reaktioner og momenter, samt træ og ståls modstand for påvirkninger som træk, tryk, bøjning og nedbøjning.


Administration og organisation.

Med udgangspunkt i byggeriets historiske udvikling på parcelhusområdet introduceres planlægningsmetoder for ressourcer og tid. Byggeriets parter og deres respektive roller ved en byggesag fastlægges

.

Kvalitet, økonomi, sikkerhed og arbejdsmiljø indarbejdes i de enkelte emner og projekter


Valgtemaer

De typiske valgtemaer er:
Bygningskonstruktioner og bygningskomponenter.


Timetal:

295 timer svarende til ca. 11 lektioner pr. uge


Skriftlige opgaver:

4 projektrapporter incl. den afsluttende projektopgave.


Eksamen:

Undervisningen afsluttes med en mundtlig eksamen på baggrund af et individuelt projekt på 130 lektioner. Projektet afsluttes med, at du afleverer en projektrapport og et produkt.