Faget ligger på 3.år. Du skal designe, tegne, produktionsplanlægge og producere dine egne produkter. Produkterne spænder vidt, og kun fantasien sætter grænser; det kunne f.eks. være
• møbler • tøj (overtøj, undertøj, festtøj, hverdagstøj, sportstøj m.m.) • accessories som f.eks. tasker, hatte m.m. • tilbehør til boligen, f.eks. gardinsystemer, puder, køkkenredskaber osv.
Som faste, overordnede nøgletemaer arbejder vi med produktudvikling, produktion, styringsteknik og materialeteknologi. Udover disse temaer er der to valgtemaer:
• bearbejdning af træ • produktudvikling og konstruktion indenfor tekstil - og et fordybelsesområde indenfor tekstil.
I teknikfaget Design og produktion, træ og tekstil skal du arbejde både i tekstilværkstedet og i træværkstedet. Du skal f.eks. arbejde med:
• Produktudvikling fra ide til produktion • Materialers egenskaber indenfor både træ og tekstil • Tegning: croquis, frihåndstegning og CAD indenfor både træ og tekstil • Anvende og vurdere tegninger, herunder også modetegninger • industriel bearbejdning af træ og tekstil • sammensætning af de forskellige elementer i en tekstilproduktion
Eksamen i faget er mundtlig, individuel og varer 30 min. Du går til eksamen i dit eget projekt og med dit eget produkt, som du har udarbejdet alene eller i en mindre gruppe i løbet af foråret.
Tilbage til Teknologi og Teknikfag
|