|
Den samlede ferie for en fastansat medarbejder, der har været ansat på RTS i hele 2008, udgør 25 dage samt fem særlige feriedage.
Den ferie der er optjent i kalenderåret 2008, kan planlægges på følgende måde:
Du kan planlægge mindst 15 feriedage, som kan afvikles sammenhængende i juli måned. Under almindeligt hensyn til de aktiviteter der er planlagt, kan der eventuelt også afvikles fem feriedage i juni måned, så den samlede ferie er på 20 dage. De sidste fem eller ti feriedage kan afvikles efter eget ønske. Dog under hensyn til afdelingens aktiviteter og altid i samråd med afdelingschefen.
Særlige feriedage Særlige feriedage optjenes i et kalenderår og kan holdes året efter fra 1. maj. Alle medarbejdere som var ansat på RTS før 1. januar 2008 har pr. 1. maj 2009 fem særlige feriedage, som skal afholdes inden den 30. april 2010. Er du ansat efter 1. januar 2008 bedes du henvende dig til personalekontoret for en nærmere beregning.
Hvor ikke andet er nævnt er det cirkulæreteksten der er gældende.
|