Oplæring internationalt - join us!

Oplæring i Udlandet (OPU-ophold), Erasmus+, lærepladssøgning i udlandet

Hvorfor tage oplæring i et andet land?

 Du oplever et andet land
 Du udvikler dine sproglige kompetencer
 Du får indsigt i et andet lands kultur, arbejdsmetoder og arbejdskulturer
 Du udvikler selvstændighed og initiativ

Del dine erfaringer - eller spørg til og læs om andres oplevelser med oplæring i udlandet og Erasmus+ i Facebookgruppen:

 Internationalt - Roskilde Tekniske Skole


Hvad siger eleverne?

Greenkeeper i Skotland

VIDEO: Mød Yon, der er greenkeeperlærling og fortæller om sit Erasmus+ mobilitetsophold i Skotland. (Video: Roskilde Tekniske Skole)

Maskinsnedker i London

Mød Chrilles, eux-maskinsnedkerlærling fra Roskilde Tekniske Skole, som har taget sin oplæring i London.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)


Oplæring i udlandet - OPU-ordningen

Du kan komme afsted på et OPU-ophold (praktik i udlandet) på to måder:

Skoleudsendelse - for dig, der ikke har en dansk læreplads (uddannelsesaftale)

Typisk forløb:
  • Du sender ansøgninger til virksomheder i udlandet, som du er interesseret i, og vedlægger dit CV.
  • Du bliver inviteret til jobsamtale.
  • Du rejser til jobsamtalen.
  • Du får en forhåndsgodkendelse fra din erhvervsskole, der dækker oplæringsperioden.
  • Du indgår en ansættelsesaftale med arbejdsgiveren, hvis du får lærepladsen.
  • Du begynder din oplæring i udlandet.
  • Du skal måske en tur til Danmark for at gennemføre en skoleperiode (det afhænger af, hvor længe du er i oplæring i udlandet) og bagefter tilbage til praktikstedet.
  • Du afslutter din oplæring i udlandet og rejser tilbage til Danmark og fuldender din uddannelse.

Udstationering - for dig, der har en læreplads i Danmark

Typisk forløb:

  • Du og din arbejdsgiver i Danmark aftaler, at du udstationeres under din uddannelse.
  • Din arbejdsgiver besøger måske det område i udlandet, hvor I ønsker at finde en læreplads.
  • Du deltager eventuelt i besøget.
  • Din arbejdsgiver indgår en aftale med virksomheden i udlandet, og du begynder herefter din oplæring i udlandet.
  • Hvis dit ophold i udlandet varer længe, skal du måske på skole i Danmark i løbet af uddannelsestiden og bagefter tilbage til oplæringsvirksomheden i udlandet.
  • Når din udstationering i udlandet er slut, rejser du tilbage til Danmark og afslutter din uddannelse hos din arbejdsgiver i Danmark.

Se også

 Information til virksomheder

Få mere information om OPU-ordningen, herunder foldere til elever og arbejdsgivere:

 OPU-ordningen på ufm.dk

 Tilskud ved oplæring i udlandet - AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)


Hvad siger eleverne?

Personvognsmekaniker i Tyskland

Mød Tais, eux-personvognsmekanikerlærling fra Roskilde Tekniske Skole, som under hele sin uddannelse har haft læreplads i Tyskland, hvor han har skruet på dyre biler.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)

Gartner i Tyskland

VIDEO: Mød Kristine, der er gartnerlærling og fortæller om at være i oplæring i Tyskland. (Video: Roskilde Tekniske Skole)

Anlægsgartner i Norge

Mød Emil, anlægsgartnerlærling fra Roskilde Tekniske Skole, der har været i Norge i ca. to år af sin uddannelse.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)
Nyhed: Emil uddanner sig i Tivoli og Norge.


Erasmus+

Erasmus+ er EU's uddannelsesprogram. Det er skolen, der skal søge om tilskud til at sende dig afsted på et oplærings- og eller skoleophold i udlandet.

Få mere information om Erasmus+:

 Zealand Learning Mobility - gode råd om oplæring i udlandet, elevers og lærlinges dagbøger/videodagbøger m.m.

 Erasmus+-ordningen på ufm.dk


Vi kan hjælpe

Pernille Bjerre
Pernille Bjerre
Tværgående international koordinator / International Coordinator
 30173852
 international@rts.dk
Jonas Brændgaard
Jonas Brændgaard
International Consultant
 24298860
 international@rts.dk

Du finder os her

Du er velkommen til at kigge forbi vores kontor tirsdage kl. 9.40-12.15 på Køgevej 131 - eller du kan skrive eller ringe til os. 

Blanketter

 Find blanketterne "Agreement on Practical Training", "Confirmation on Completed Practical Training" og "Løn under skoleophold efter praktik i udlandet"


Hvad siger eleverne?

Mediegrafiker i Barcelona

Mød Kim, mediegrafikerelev på Roskilde Tekniske Skole. Kim har skiftet branche og har fundet en helt ny start som mediegrafiker-elev. Nu vandrer han imellem palmer og solskinsstrand i Barcelona.
(Video: Stor Verden)

Student going abroad

Two students and an instructor from Roskilde Technical College about the benefits of going abroad as a part of your education.
Mød Oliver og Christine, dyrepasserelever fra Roskilde Tekniske Skole, der har været på oplæringsophold i udlandet.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)
Artikel: Praktik i Tanzania - praktik internationalt

Digital media i Tanzania

Mød Frederik, digital media-elev fra Roskilde Tekniske Skole, der har været på oplæringsophold Tanzania.
Nyhed: Praktik i Tanzania.

 

Udskriv

ROSKILDE TEKNISKE SKOLE

 Til forsiden

 

Roskilde Tekniske Skole
(postadresse og administration)
Postboks 132, Pulsen 10
4000 Roskilde

 46 300 400
 Mandag-torsdag kl. 8-15.30
 Fredag kl. 8-14

 rts@rts.dk

CVR-nr. 44053128
EAN-nr. 5798000556874