Studiemiljø på HTX Roskilde

HTX Roskilde er det naturlige valg, hvis du ønsker at beskæftige dig med naturvidenskab, teknologi og design.

Htx-uddannelsen er - ud over at være studieforberedende og almendannende - en ungdomsuddannelse, som er målrettet alle med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion. Målet er at udvikle dine faglige evner og gøre dig i stand til at bruge din faglige viden til at forholde dig til problemstillinger, som udspringer af din hverdag. Vi vægter projektarbejdet højt, og du kommer til at arbejde med spændende problemstillinger, hvor du selv finder løsninger og tilegner dig viden ved at kombinere teori og praksis i vores værksteder og laboratorier. Du arbejder altså problemorienteret i praksis og finder løsninger ud fra egne observationer og eksperimenter.

På HTX Roskilde går der ca. 500 htx-elever. 

Vælg selv dine fag (og sammensæt din studieretning)

Vælg selv dine fag (og sammensæt din studieretning)

På htx møder du mange fag. En del kender du i forvejen fra din grundskole, men der er også mange nye fag, du kan vælge i mellem. Få et overblik over vores studieretninger, obligatoriske fag og valgfag
Afprøv og undersøg din viden i værkstedet og laboratoriet

Afprøv og undersøg din viden i værkstedet og laboratoriet

Få et indblik i, hvordan man arbejder i laboratorier og værksteder i praksis. Det praktiske og eksperimenterede arbejde fylder meget på htx, og vores værksteder og laboratorier giver dig derfor mulighed for at afprøve de teorier, du præsenteres for, så du hele tiden udvikler dig fagligt.
Studiekompetencetimer og lektiecafé

Studiekompetencetimer og lektiecafé

Studiekompetencetimerne (SK-timer) er timer, som bruges til bl.a. lektiehjælp, evaluering og initiativer, der understøtter en god klasserumskultur og trivsel. Du har desuden mulighed for at aftale lektiecafé med faglærer/vejledere, hvis du har svært ved at knække koden i et eller flere fag.
En hyttetur med gang i

En hyttetur med gang i

Som en del af introforløbet på 1. år skal du på udflugt med dine nye klassekammerater i to dage. I overnatter i en spejderhytte langt fra "civilisationen", hvor I lærer hinanden at kende ud fra aktiviteter med fokus på det faglige, sociale og praktiske.
Studieturen går til…

Studieturen går til…

På 2. år kommer du på studietur med din klasse til et sted, I beslutter sammen med jeres lærere. Studieturen betales af eleverne selv (den koster 3.000-4.000 kr. (ekskl. lommepenge og ekstra måltider) alt efter rejsens art). Turen byder både på faglige indslag og fritid, så I kan opleve destinationen på egen hånd.
Giv den gas til HTX Roskildes fester

Giv den gas til HTX Roskildes fester

4 gange årligt er der fest for alle skolens elever. Herudover kan du sige hej til tidligere elever til gammel elevfesten i uge 43, og i slutningen af skoleåret afholdes der stor gallafest med rød løber for de kommende studenter, som møder op i det helt store skrud.
Translokation

Translokation

Hvert år i juni afslutter vi skoleåret med en højtidelig fejring af årets studenter, hvor der overrækkes eksamensbeviser og særlige udmærkelser
Kæmp om det store trofæ til HTX Roskildes årlige idrætsdag

Kæmp om det store trofæ til HTX Roskildes årlige idrætsdag

Hvert efterår afholdes idrætsdagen, hvor alle elever mødes i højt humør til 10-kamp. Det plejer at være en dag med kampgejst, sammenhold, vindere og tabere, hvor alle er glade og kæmper om det store trofæ.
Find svar i elevhåndbogen

Find svar i elevhåndbogen

Mangler du svar på noget, eller søger du andre oplysninger? Elevhåndbogen har svarene på de fleste af dine spørgsmål.
Vejledning, hjælp og støtte

Vejledning, hjælp og støtte

Har du spørgsmål til dit uddannelsesforløb, eller har du andet, du går og tumler med, så er du altid velkommen til at kigge forbi vores vejledere, som står klar til at hjælpe.
HTX Roskildes mange faciliteter

HTX Roskildes mange faciliteter

På HTX Roskilde har vi mange faciliteter, som du kan bruge. Bl.a. kan du benytte dig af værksteder og laboratorier, spise gratis morgenmad eller købe frokost i vores morgenmadscafé og kantine, låne bøger og få hjælp til søgning på skolebiblioteket og spille fodbold med vennerne i vores gode idrætsfaciliteter.
Faciliteter på HTX Roskilde


Du finder os her

Logo 130x130px Htx Roskilde
 HTX Roskilde
 Pulsen 4 • 4000 Roskilde

Udskriv