Statens selvforsikring Roskilde Tekniske Skole er forsikret gennem Statens selvforsikring. Dette indebærer, at skolen i tilfælde af tingskader eller tyveri skal foretage anmeldelse til Statens selvforsikring i Undervisningsministeriet. Skolen har en selvrisiko på 1 % af skolens omsætning pr. år (akkumuleret).
Følgende generelle regler er gældende i forbindelse med tingskader:
1) Alle forsikringsbegivenheder skal anmeldes til sekretariatet skriftligt, hvorefter sagen tildeles et projektnummer.
2) Det er af afdelingschefens ansvar at interne anmeldelsesskemaer udfyldes og sendes til sekretariatet. Skemaerne findes på Fronter i rummet selvforsikring. Der benyttes et skema (x) i forbindelse med indbrud/tyveri og tingskader og et andet skema (y) i forbindelse med skader, der involverer skolens biler.
3) Projektnummer skal altid påføres alle dokumenter i den pågældende forsikringssag.
4) Indbrud skal altid straks anmeldes til politiet. Afdelingschefen er ansvarlig for at det bliver anmeldt. Ved anmeldelse skal politiets blanket "Opgørelse over stjålne effekter" udfyldes. Eksempel kan findes på Fronter. Kopi af politianmeldelsen/opgørelsen skal altid sendes til sekretariatet.
5) Ved skader, der involverer skolens biler og 3. parts ejendom har afdelingschefen ansvaret for at få skaden takseret af uvildig taksator. Taksator kan findes via www.taksatorringen.dk.
6) Som udgangspunkt dækkes skader på og tyveri af elevers, kursisters og personales ejendom ikke (medmindre skolen kan drages til ansvar). Disse tilfælde dækkes af den pågældende persons egen forsikring.
7) Forsikringen dækker ikke simpelt tyveri og hærværk. Det betyder, at der skal være synligt tegn på indbrud og de stjålne effekter skal være mærket og stjålet fra aflåste lokaler.
8) Afdelingschefen er ansvarlig for fremskaffelse af oplysninger om og beregning af genanskaffelser og andre omkostninger forbundet med forsikringsbegivenheden, eksempelvis løn til egne medarbejdere, der har været benyttet i forbindelse med udbedring af skaden. Dog kan lønudgiften kun indgå, såfremt arbejdet har været udført udover den normale arbejdstid. Det kan forekomme, at der anskaffes en anden genstand end den skadede eller stjålne, eller man undlader måske en genanskaffelse. Det er vigtigt, at sådanne dispositioner meddeles sekretariatet skriftligt ved brug af anmeldelsesskema.
9) Bygningschefen er ansvarlig for beregning af direkte omkostninger i forbindelse med alarmering, nødudbedring, reparationer på bygninger samt lønudgifter til egne medarbejdere, der er benyttet i forbindelse med udbedring af skaden.
10) Omkostninger der pålignes undervisningsafdelingen: Undervisningsudstyr, -inventar, køretøjer, materialer, hardware, software, projektorer samt andre til undervisningen relaterede omkostninger, der er opstået i forbindelse med skaden.
11) Omkostninger der pålignes bygningsafdelingen: Skader på bygninger, nagelfast bygningsinventar, bygningsmaterialer, administrativt udstyr, egne køretøjer, hardware, software samt andre omkostninger på bygninger, der er opstået i forbindelse med skaden.
12) Afdelingerne har en "selvrisiko" på op til 3 gange det beløb som de er blevet tildelt i "forsikringskompensation". Se ressourcestyringsbilag.
13) Omkostninger i forbindelse med skader bogføres direkte på de enkelte afdelingers ansvarskonto og med statens selvforsikring som formål med normal artskontering. Den enkelte skade påføres projektnummer for at kunne identificere omkostningerne til skaden.
Fortolkninger og afklaring af uoverensstemmelser foretages af den strategiske ledelse efter skriftlig fremstilling af sagen.
Bygningschefen har ansvaret for den endelige opgørelse og indsendelse til Statens selvforsikring.
Andre forsikringer
a) Personskader/arbejdsulykker Her gælder lov om arbejdsskadesikring, som er under sikkerhedslederens ansvarsområde. Der henvises til skolens Arbejdsmiljøhåndbog om skadesanmeldelser.
b) Tjenesterejseforsikring Ved tjenesterejser i udlandet skal lærere og elever forsikres gennem Europæiske Rejseforsikring. Skolen kan dog kun tegne rejseforsikring for elever, når skolen yder tilskud på minimum 25 % af de samlede rejse- og opholdudgifter. Denne forsikring tegnes for hver enkel rejse, og afdelingerne skal i god tid, inden rejsen finder sted, kontakte sekretariatet for tegning af rejseforsikring. Forsikringskort skal altid medbringes på rejsen. Skolens policenummer hos Europæiske Rejseforsikrings er 002-100 202. I tilfælde af at en af skolens biler skal anvendes på en tjenesterejse i udlandet, skal der tegnes ansvarsforsikring samt de forsikringer, som kræves i det pågældende land. Ansvarsforsikring tegnes ved indrejse til det fremmede land. EU-landene og flere andre europæiske lande anerkender den danske automobilansvars-forsikring, og at ansvarsforsikringen for statens tjenestebiler er indeholdt i selvforsikrings-ordningen. Af den grund skal der ikke tegnes særskilt ansvarsforsikring ved kørsel i disse lande. I forbindelse med færdselsuheld i disse lande kan man søge assistance hos Dansk Forening for international Motorkøretøjsforsikring (DFiM) på tlf.nr. +45 33 43 55 00. Skadede tjenestebiler skal altid besigtiges af sagkyndig inden reparation. Inden man påbegynder rejsen, skal man rette henvendelse til sekretariatet.
c) Produktansvarsforsikring Afsnittet er under udarbejdelse.
d) Forsikring af elever på tur i forbindelse med undervisningen, hvor egen bil eller lærers bil anvendes Elever der kører med andre elever eller i lærerens bil er dækket af bilens forsikring.
Udgifterne i forbindelse med de i pkt. a, b og c anførte forsikringsforhold indgår ikke i institutionens opgørelse af selvforsikringsudgifter. Dog skal udgifter til skader på/og forvoldt af skolens tjenestebiler i forbindelse med kørsel i udlandet indgå. Udgifter til tegning af rejseforsikring påhviler afdelingerne.
For nedenstående forsikringsbegivenheder gælder følgende:
|