Vilvorde
Værkstedsassistent, anlægsgartneri

 

Funktionsbeskrivelse:
- Værkstedsassistenten referer til områdelederen, for anlæg og afdelingschefen.
- Værkstedsassistenten inden for anlægsgartneri området har ansvaret for at varetage drift og pleje af skolens grønne undervisningsarealer og grønne arealer i øvrigt, samt at medvirke i skolens almindelige, daglig driftsopgaver.
- Værkstedsassistenten medvirker ved oplæring/instruktion af SPR-elever.

Funktionen forudsætter en høj grad af fleksibilitet og selvstændighed og foregår i samarbejde med skolens øvrige tekniske personale.
Overordnet tilsyn med og vedligeholdelse af skolens friarealer, herunder pleje af beplantning, græsarealer og belægninger.
Der skal kunne foretages mindre anlægsændringer og nyanlæg samt rådgives i forbindelse med etablering og ændringer af større anlæg.

Friarealerne skal renholdes og udendørs inventar (borde, bænke m.v.) skal vedligeholdes. Arbejdet koordineres med skolens øvrige tekniske personale. Til funktionen hører planlæggende og koordinerende arbejdsopgaver for skolens anlægsgartnerafdeling, herunder hjælp til svendeprøver, udstillinger, kurser og lignende.

I funktionen er der en række opgaver med forskellige praktiske tilsnit som skal varetages i et nødvendigt omfang. Der kan være tale om lettere vedligeholdelsesopgaver, reparationsopgaver samt mere specifikke arbejdsopgaver, som er aktuelle i særlige tilfælde som for eksempel ved spidsbelastninger, sygdom m.v.
Til funktionen hører der selvstændig initiativpligt samt selvorganisering. Arbejdsopgaverne skal kunne varetages på baggrund af en selvstændig vurdering og prioritering.

Værkstedsassistenten deltager i afdelingens møder.