|
Lærergerningen er en helt central funktion og der kræves en række kompetencer for at bestride hvervet som lærer på Roskilde Tekniske Skole.
De helt afgørende kompetencer er:
- kendskabet til og beherskelsen af sit fagområde - evnen til at undervise – dvs. formidle stoffet - evnen til at engagere andre og engagere sig selv - en høj grad af fleksibilitet og en konstruktiv indstilling
Lærerjobbet er meget omskifteligt og man skal være indstillet på, at det man oprindeligt blev ansat til at undervise i kan ændre sig radikalt.
Elever og kursister, som frekventerer skolen, skal ud over at opnå nogle specifikke kompetencer også have en god oplevelse. I de bestræbelser spiller lærerne en central rolle. Lærerne skal forstå og til en vis grad beherske at guide og motivere elever med forskellige personlige problemer og faglige udfordringer.
I tæt relation til lærerjobbet knytter sig en række pædagogiske funktioner, som det er påkrævet, at man som lærer er sig bevidst. Det er f.eks. kontaktlærer, mentor, vejleder, koordinator, ol. Endelig er det nødvendigt med en vis administrativ/strukturel evne, da der er mange krav til dokumentation, registrering, planlægning ol.
På hjemmesidens afsnit om undervisning kan man læse mere om, hvordan man tackler de mange udfordringer som lærer.
|