|
Grundfagskoordinatorens ansvarsområde er de almene fag der undervises i på BMV og som er beskrevet i grundfagsbekendtgørelsen, samt afdelingens eksamensafvikling.
Grundfagskoordinatoren sikrer, sammen med den øvrige lærergruppe, at grundfag efterlever kravene i erhvervsuddannelsesloven:
”§ 23. Undervisningen i grundfag skal af skolen tilrettelægges i sammenhæng med områdefag og specialefag, sådan at eleven opnår indsigt og færdigheder i det pågældende grundfag og dets faktiske anvendelse i de andre fag og praksisområder, der er knyttet til det valgte erhvervsområde. Teori og problemløsning skal understøtte hinanden, så faget bidrager til elevens erhvervsfaglige uddannelse med kompetencer, der indgår i uddannelsen.”
Grundfagskoordinatoren varetager det praktiske arrangement omkring eksamensafvikling af de beskrevne fag. Grundfagskoordinatoren har ansvaret for indkøb til fagområdet. Grundfagskoordinatoren indkalder til og deltager i relevante møder samt medvirker til løse skemamæssige problemer ved bl.a. sygdom, censorater ol. Grundfagskoordinatoren deltager i nyansættelser inden for fagområdet.
Grundfagskoordinatoren refererer til uddannelseschefen.
|