Elektrikerafdelingen
EL grundforløb

Hvordan afvikles grundforløbet på elektrikeruddannelsen

 

Elektrikeruddannelsen får du ved at tage grundforløbet på indgangen "Strøm, styring og proces". Vores grundforløb er fuldt kompetencestyret. Det betyder at vi styrer dit opholds længde og indhold efter hvad du kan når du kommer og hvad du skal kunne for at gennemføre dit grundforløb.

Dette medfører, at der stort set ikke længere er faste moduler, der skal færdiggøres på en bestemt tid. Den eneste begrænsning er, at der nu er op til 60 uger til at opnå de kompetence mål, der skal til for at bestå grundforløbet

el-ting

 

Hvad betyder dette så for dig som elev?

 Hvis du forventer traditionel skole undervisning i en klasse med en lærer der står ved en tavle og taler (måske endda for meget en gang i mellem) så vil du opleve dette forløb som en noget anderledes oplevelse.

 

Når vi så afvikler vores grundforløb, sker dette med udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og evne til at tilegne sig nye kompetencer

Populært sagt, kører vi det sådan, at en hver elev kan tilegne de kompetencer, der skal til og i sit eget tempo.

Eleverne skal altså ikke tidsmæssigt hele tiden følges ad.

Det er ikke sådan, at når man skal starte på et nyt emne eller på at løse nogle opgaver for at kunne tilegne sig de ønskede kompetencer, så skal det absolut ske på samme tid som andre i klassen. Det er derfor meget ofte sådan, at din lærer gennemgår stoffet med en enkelt eller nogle få elever ad gangen.

 

Når det hele er så ”flydende”, som beskrevet ovenfor, går du selvfølgelig heller ikke til den afsluttende eksamen efter en bestemt periode; men i stedet når de kompetence mål, der er opstillet som beståelseskrav er opnået.

 Det er dette man må bruge op til 60 uger på. Man kan sige, at grundforløbet er ”normeret” til 20 uger en periode som langt de fleste også vil kunne gennemføre det inden for; men det kan afvikles på alt fra 5 til 60 uger, alt efter hvilke kompetencer du behersker inden du starter, og hvor hurtigt du tilegner sig de øvrige, der skal til at bestå.

 

Grundforløbet afsluttes med en teoretisk skriftlig prøve af en times varighed og en praktisk/mundtlig eksamen.

Til den teoretiske prøve må alle notater, løste opgaver samt lærebøger medtages som opslagshjælp. Den praktisk/mundtlige eksamen foregår som en mundtlig overhøring foretaget af en skuemester og en lærer eleven har haft gennem grundforløbet.

Af praktiske årsager kan organisationen der leverer skuemestrene kun levere en skuemester hver femte uge, det er derfor med dette fem ugers interval, man kan vise, man har opnået de ovenfor nævnte kompetencer og dermed bestå grundforløbet.

 

Vi har hele tiden mindst en klasse kørende, hvor der er indtag af nye elever hver femte uge. Dette betyder rent praktisk, at der ved siden af de nystartede elever i klassen sidder elever, der har været i gang henholdsvis fem, ti, femten, tyve og måske endnu flere uger.

 

Opstarts datoer ser du i menuen "Start hos os"

dreng_ i_ box