Uddannelses- og erhvervsvejledergruppe

Gruppen består af skolens UE-vejledere og vicedirektøren.

Vejlederne refererer i det afdelingsrelaterede uddannelses- og erhvervsvejledningsarbejde til afdelingschefen og i det tværgående uddannelses- og erhvervsvejledningsarbejde til vicedirektøren.

Gruppen er i vid udstrækning selvforvaltende vedr. arbejdet med de tværgående uddannelses- og erhvervsvejledningsopgaver. Gruppen vælger en koordinator og fordeler timeressourcen til de de tværgående uddannelses- og erhvervsvejledningsopgaver for et år ad gangen, og de administrerer deres eget budget.

Gruppen fordeler de de tværgående uddannelses- og erhvervsvejledningsopgaver imellem sig. Timerne "følger" opgaverne.

På gruppens møder drøfter man vejledningsopgaverne og informerer hinanden om udviklingen på de forskellige områder. Nye opgaver diskuteres og fordeles.

Der diskuteres også vejledningsetiske spørgsmål, fælles holdninger afstemmes, og spørgsmål afklares.

Vejlederne koordinerer deres egen kursus- og efteruddannelsesaktivitet.