Kommunikation/IT C

Det er efterhånden svært at komme igennem en almindelig dag, uden at skulle bruge IT på den ene eller den anden måde. Det vil derfor være en fordel for de fleste at have et godt kendskab til brugen af computere og netværk og de forskellige teknologier, der ligger bag.

På din vej til at blive teknisk student er der et særligt behov for, at du forstår at anvende IT på flere måder. Meget af dit arbejde i de forskellige fag går ud på at indsamle, bearbejde og formidle information. Informationsteknologien tilbyder i den forbindelse en række velegnede værktøjer, samtidig med at det er et stærkt medie.

Kommunikation/IT er derfor et fag, alle skal have på HTX. Faget er obligatorisk på C-niveau og gennemføres på første år. Det kommer i stor udstrækning til at fungere som støtte for de andre fag, men har også sit eget faglige forløb og målsætning. Kommunikation/IT kan derefter vælges på A-niveau , hvor det indgår i studieretningen Kommunikation & Medieteknik.

Der er som regel stor forskel på, hvor god man er til at arbejde med IT. Nogle møder op og kan allerede programmere, billedbehandle, lave websider o.s.v., mens andre måske lige har prøvet at skrive lidt i et tekstbehandlingsprogram. Undervisningen tager derfor højde for, hvad den enkelte har af forudsætninger og tilrettelægger arbejdet derefter. Du skal derfor ikke være bekymret for, om du har de fornødne faglige evner.

Formål

INDHOLD

Der arbejdes blandt andet med følgende emner:

Arbejdsform 

Du kommer overvejende til at arbejde med øvelser og projekter, hvor de fleste aktiviteter foregår i værkstedet. Du kommer altså til at skulle arbejde praktisk med tekniske løsninger på kommunikationsopgaver. Der indgår også teori, og dit arbejde dokumenterer du løbende i en portfolio. Din portfolio er der, hvor du samler alt, hvad du har arbejdet med i løbet af undervisningen. Information og værktøjer fra internettet - som for eksempel programmer - bruges i stor udstrækning i faget.

Eksempler på øvelser/projekter:

Eksamen

Mundtlig prøve på baggrund af en afsluttende opgave.

Udskriv