|
Ved indskoling forstås i princippet alle aktiviteter, som handler om rekruttering af nye elever.
Det daglige arbejde med indskoling handler primært om planlægning og gennemførelse af præsentationskurser og brobygningsforløb for grundskolen samt om kommunikation og samarbejde med grundskoler, UU-centre (kommunale eller tværkommunale centre for Ungdommens Uddannelsesvejledning) og vejledere.
Arbejdet er organiseret med kommunikationschef Jacob Christiansen som overordnet ansvarlig og med afdelingsleder Helle Nielsen som administrativ ansvarlig. Hvert område har udpeget en indskolingskoordinator og en administrativt ansvarlig i elevadministrationen.
Det daglige arbejde med indskoling handler primært om planlægning og gennemførelse af præsentationskurser og brobygningsforløb for grundskolen samt om kommunikation og samarbejde med grundskoler, UU-centre (kommunale eller tværkommunale centre for Ungdommens Uddannelsesvejledning) og vejledere.
Arbejdet er organiseret med kommunikationschef Jacob Christiansen som overordnet ansvarlig og med afdelingsleder Janne Taklo som administrativ ansvarlig. Hvert område har udpeget en indskolingskoordinator og en administrativt ansvarlig i elevadministrationen.
|
Mål
|
Strategi
|
1. RTS skal udvikle og udbyde attraktive og informative indskolingsforløb.
|
1.a Indskolingsforløb udvikles og beskrives lokalt for at sikre den lokale forankring og for at give deltageren et så præcist indtryk af uddannelsesområdet som muligt. 1.b Lokale indskolingskoordinatorer skal sikre, at aktiviteten varetages med interesse og med fokus på, at målgruppen får den bedst mulige oplevelse af uddannelsesområdet. 1.c Det skal sikres, at der indgår vejledende elementer i alle indskolingsforløb. 1.d Mødevirksomhed for skolens indskolingsansvarlige skal sikre erfaringsudveksling samt fortsat fokus på området.
|
|
2. Der er skal være et velfungerende samarbejde med grundskoler og UU-centre.
|
2.a Den indskolingsansvarlige skal være opsøgende i forhold til samarbejde med UU-centre og grundskoler og deltage i relevante fora i forbindelse dermed. 2.b Der skal indgås samarbejdsaftaler med relevante interessenter. 2.c Den daglige dialog omkring det konkrete indskolingsforløb varetages så tæt på den involverede underviser som muligt med den lokale indskolingskoordinator som naturlig kontaktperson. 2.d RTS skal udvise åbenhed og invitere relevante interessent til dialog omkring indskoling.
|
|
3. Information om skolens uddannelser skal være appetitvækkende, retvisende og tilgængelig.
|
3.a Såvel information om uddannelser samt om indskolingsforløb skal fremgå af skolens hjemmeside. 3.b Skolen skal være repræsenteret i relevante medier, som omhandler indskolingsforløb (brobygningshæfter, websites mv.). 3.c Lokalt kan der udarbejdes brochurer og foldere om indskolingsforløb. 3.d Målgruppen "Elever i grundskolen" skal være bestemmende for udformningen af informationen.
|
Status 2009 Lovgivningsmæssige tiltag omkring ændring af 10. klasse, indskolingsområdet samt produktionsskoleområdet har i 2007 været fulgt nøje. Initiativerne bakker op om målsætningen om at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015.
Samarbejdet med UU-centrene er centralt, da centrene er ansvarlige for overgangsvejledning fra grundskole til ungdomsuddannelse og for opsøgende vejledning af unge op til det 25. år. Kommunikationschefen er næstformand i UU Roskildes dialogforum og deltager i repræsentantskabet i UUV Køge Bugt. Desuden har han kontakt til en række andre UU-centre på Sjælland.
De lokale indskolingskoordinatorer har den daglige kontakt til UU-vejlederne. Organiseringen af området er hensigtsmæssig, idet kun få sager behandles centralt og den direkte kontakt roses da også fra diverse UU-centre.
Samarbejdet med UU Roskilde har blandt andet resulteret i, at skolen deltager i en samarbejdsgruppe mellem UU, Roskilde produktionsskole (tidligere Base 4000 og Naturskolen), Tiendeklassecenter Roskilde (TCR) og erhvervsskolerne bl.a. med fokus på to-sprogede samt frafaldstruede unge. Tilsvarende har kommunikationschefen flere gange holdt oplæg omkring indskoling, EUD-reform mv. for såvel UU-Roskilde som UUV Køge Bugt. Samarbejdet mellem erhvervsskoler og produktionsskoler samt uddannelse til unge med særlige behov har også været et tema i 2007.
Der er i løbet af 2007 blevet vedtaget flere lovpakker, som direkte eller indirekte påvirker skolen. Lov om vejledning samt 10. klasse er ændret, så brobygningsforløb til erhvervsskoler fremover bliver obligatoriske - også for fri- og efterskoler. Introduktionskurser (tidligere præsentationskurser) indføres fra 8. klasse og der indføres såkaldt frivillig brobygning i 9. klasse. Det betyder, at vi i den kommende tid vil se nye elevgrupper på skolen og at vi skal udvikle nye forløb. Samtidig vil vi få flere samarbejdspartnere og mere administrativt arbejde. Da de nye obligatoriske forløb er af kortere varighed end de nuværende 4 ugers brobygningsperiode, forventes antallet af hold at stige, til gengæld forventes det samlede omfang af brobygnings- og introduktionsforløb ikke at stige.
I 2007 indgik RTS i et samarbejde bl.a. med UU-centrene i Region Sjælland om udvikling af et elektronisk holddannelsesværktøj (UV-data) på indskolingsområdet, så der er en ensartet og sammenlignelig beskrivelse af forløbene og så tilmelding kan ske online på www.brobygning.net. Værktøjet har været afprøvet i efteråret 2007 og forventes at lette de administrative byrder ved de mange indskolingsforløb. Det er håbet at værktøjet kan bidrage til at løfte opgaven, når ny lovgivning på området fra august 2008 gør indskolingsforløb endnu mere fleksibelt for grundskoler og brobygningsforløb obligatoriske for fri- og efterskoler. Opgaven at designe forløb tilpasset den ny lovgivning, vil også være et indsatsområde i 2008.
På produktionsskoleområdet er der indført ny lov, som målretter forløbene mere mod EUD ved at indføre krav om meritgivende kombinationsforløb med erhvervsskoler for elever, der gennemfører et produktionsskoleforløb på mere end 3 måneder. Produktionsskolernes målgruppe udvides til unge under 30 år (mod tidligere 25 år). Det bliver fremover muligt, at produktionsskoler kan gennemføre dele af erhvervsuddannelsernes grundforløb, hvis det indgår i en samarbejdsaftale med en erhvervsskole.
RTS har søgt samarbejde med flere produktionsskoler og har bl.a. udarbejdet forslag til kombinationsforløb i samarbejde med Roskilde Produktionsskole. Arbejdet har dog ikke båret frugt, idet elevtallet på produktionsskolerne er så begrænset, at det ikke er muligt at samle eleverne i egentlige hold. Det er pt. vurderingen, at organiserede forløb målrettet produktionsskoleelever ikke er vejen frem, men at vi derimod skal udvikle muligheden for, at enkeltelever, tilknyttet en produktionsskole, starter samtidig med RTS' ordinære elever og afprøver grundforløbet på lige fod med dem, men med en grundigere forberedelse og evt. mentorstøtte fra produktionsskolen i første del af forløbet. Eleven vil være indskrevet på produktionsskolen og vil derfor ikke lide nederlag, hvis det videre forløb fortsætter på produktionsskolen - tvært imod vil eleven få godskrevet de kompetencer der er opnået undervejs. Hvis eleven vælger at fortsætte direkte på grundforløbet på RTS godskrives hele forløbet og eleven overføres blot administrativt fra produktionsskolen til os.
Da produktionsskolernes elevtal er vigende og da eleverne nok alligevel ville komme til os på et senere tidspunkt vurderes det, at lovændringen vil have en positiv, men kun marginal indflydelse på skolens elevtal.
Det samme gælder resultatet af loven, som fremover giver retskrav om en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov, dvs. unge som ikke kan gennemføre en ordinær EUD pga. en diagnose eller et handicap. Disse unge er typisk tilknyttet specialskoler ol. Hvis ikke kommunerne, som har fået opgaven med at udvikle tilbud til de unge med særlige behov, tager ansvaret på sig og deltager aktivt i udvikling af skræddersyede forløb til målgruppen hos os, vil vi næppe bruge ressourcer på udvikling af forløb, som er rettet mod en så lille, speciel og ressourcekrævende gruppe.
Der er ligeledes sket ændringer i lovgrundlaget omkring EGU (erhvervsgrunduddannelse). Kommunerne får fremover pligt til at tilbyde EGU til relevante målgrupper. Dette kan på sigt medføre en vis aktivitetsstigning for RTS, men resultatet forventes ikke at komme i 2008 og da der er tale om en lille målgruppe (bestående af relativt svage unge) vil lovændringen kun betyde lidt i skolens samlede aktivitetsbillede.
|