International virksomhed

Ved internationale aktiviteter forstås:

- uddannelses- og udviklingsprojekter
- studierejser og studieophold
- udveksling og praktik i udlandet
- projektstyring og undervisning i udlandet.
- Såvel elever som medarbejdere deltager i internationale aktiviteter.

 

Mål

Strategi

1. Skolen skal have en målsætning for de internationale aktiviteter.

1.  Målsætningen for de internationale aktiviteter er et led i skolens overordnede målsætning.

1.b Der arbejdes efter et grundlag som er udarbejdet af den internationale gruppe.

2. Skolens organisation skal sikre at målsætningen opfyldes.

2.a  Skolen har nedsat en international gruppe som udveksler viden og erfaringer fra de internationale aktiviteter.

2.b  Den internationale gruppe, som er sammensat af repræsentanter fra alle skolens uddannelsesområder, holder møder 2 gange årligt

Se International gruppe under Organisation.

3. Skolen skal deltage i internationale projekter.

3.a  Skolen deltager i internationale projekter som involverer forskellige afdelinger og forskellige medarbejderkategorier.

3.b  Projekterne er udviklende for skolen, for medarbejderne og for uddannelserne.

4. Elever og ansatte er involveret i skolens internationale arbejde.

4.  Elever og ansatte kan komme på udveksling. Eleverne i henhold til gældende uddannelsesplaner og de ansatte i henhold til personalepolitikken.

 

Status 2011

Skolens aktivitetsniveau på det internationale område stiger en smule. Gennem arbejdet på Vilvorde og CMK har der været projekter igang gennem Leonardoprogrammet.

For at afprøve internationalt arbejde på elektrikerafdelingen deltager vi i et partnerskabsprojekt i samarbejde med TEC og flere skoler i andre lande.  
Den væsentligste aktivitet i 2010 har været deltagelse i et flerårigt Leonardoprojekt med landets øvrige skoler inden for landbrugs- og dyrepasserområdet. I projektet sendes grundforløbselever, finansieret af EU-midler, i et virksomhedsforlagt undervisningsforløb i en virksomhed, primært zoologiske haver, i udlandet. Skolen har i 2011 sendt 40 elever på ophold i England, Irland og Holland.

Fra Vilvorde har en klasse dyrepasserelever med to lærere igen i 2010 været på studietur til USA, hvor de blandt andet besøgte den berømte San Diego Zoo.

Man er deltager i PiU - Netværk Sjælland, hvor vi indhenter mange erfaringer til vores arbejde.

Inden for bygge- og anlægsområdet og TD afsluttede skolen et Leonardoprojekt "Building with bricks and bits" med blandt andet EUC Nordvestsjælland og skoler fra 4 andre lander om bygningen af et hus i Audebo.
Desuden tager elever løbende på studieturer på HTX, Vilvorde og fra Høng.