Kommunikation

Alle medarbejdere får ved deresansættelse oprettet en "skole-e-mail-adresse", og bliver oprettet i Fronter. Som med alle andre breve er det vigtigt at huske, at e-mails behandles fortroligt, og at e-mails afsendt fra skolen er en del af skolens ansigt udadtil, hvorfor indholdet naturligvis bør være lødigt. Skolens e-mail system (Outlook) skal bruges som kommunikationssystem i arbejdssammenhænge.

Alle ansatte skal bruge kalenderen i Outlook. Kalenderen er åben for alle ansatte. Hensigten er at alle kan orientere sig om hvor medarbejderne er og hvornår de er "tilgængelige". Det skal tilstræbes at bruge kalenderen i Outlook til at aftale møder.

Alle ansatte skal bruge Fronter. Enten som et aktivt kommunikationsredskab, eller til at hente diverse informationer. Fronter er også kilde til dagsaktuel information fra ledelse.

Der udsendes Nyhedsbreve til medarbejderne. RTS Nyhedsbrev udkommer hver 2. uge til medarbejdere, bestyrelse, seniorer og formand og næstformand i de lokale uddannelsesudvalg.

Den Mørkerøde udkommer efter behov og er oftest tematiseret information fra ledelsen.

Alle ansatte skal som minimum være bekendt med de overordnede informationer på skolens hjemmeside. Der udarbejdes en årlig Strategirapport som omhandler hele skolen.

Det henstilles til at ekstern skriftlig kommunikation er "behandlet" af flere medarbejdere. Det er en god idé at bruge nogle af skolens mange "skriftkloge" medarbejdere.

 

- Kommunikationspolitik