Kurser og efteruddannelse

Skolen udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser mv. Hovedformålet er at:

 

- bidrage til at vedligeholde, udbygge og forbedre deltagernes kvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov og bidrage til deltagernes videre kompetenceudvikling,

- medvirke til at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemerne på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov på kortere og længere sigt,

- give voksne muligheder for at forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige kompetence gennem mulighederne for at opnå grundlæggende formel kompetence inden for erhvervsrettet grunduddannelse.

 

Den primære målgruppe er ufaglærte og kortuddannede.

 

Læs endvidere udbudspolitikken, som er godkendt af skolens bestyrelse:

 

 

 

Mål

Strategi

1.  Der ønskes gennem struktureret og langsigtet planlægning i samarbejde med de øvrige institutioner under VEU-centret og andre interessenter at gennemføre voksen- og efteruddannelse for regionens ufaglærte og kortuddannede, så disse opnår et kompetenceløft til fremme for de regionale og nationale arbejdsmarkedskompetencer på en måde, så deltagerne opnår en styrkelse af både erhvervsmæssige og personlige kompetencer.

1.a  Udbyde kurser og uddannelser, der tilgodeser de krav til efteruddannelse, som et moderne og fleksibelt arbejdsmarked kræver.

1.b  Tilfredsstille de behov hos kursisterne, som de har for løbende at kunne opnå de af arbejdsmarkedet krævede kompetencer.

1.c  Stille kvalificerede undervisere til rådighed, der er i stand til at motivere og inspirere voksen og efteruddannelseskursister.

 

 

 

 

Status 2011
Aktiviteten inden for voksen og efteruddannelsesområdet er faldet lidt på baggrund af de ændringer, som regeringen foretog i forhold til kursuspris og 6 ugers selvvalg for ledige.
Skolen har brugt mange ressourcer på at sikre at reglerne fra lovgivningen er blevet overholdt. Der er udarbejdet notat, hvori placering af arbejdsopgaver og ansvar er blevet præciseret og sidst på året er der ansat en controller til området.

Skolen samarbejder  løbende med andre firmaer og skoler om udlægning af kurser og har i den forbindelse inddraget administrationen og dermed controlleren, så vi sikrer at vores samarbejdspartnere opfylder kravene i lovgivningen.
Der er fortsat stor forskel på afdelingernes antal af FKB´ er og dermed også deres efteruddannelsesniveau. Samtidig har lovgivningen ændret mulighederne for kurserne, som vi har udbudt i samarbejde med landsdækkende firmaer, så opgaven er blevet meget tung. Firmaerne ønsker derfor en langt mindre aktivitet på området.

På IV-området har skolen haft en forøgelse i antallet af afholdte kurser, hvilket særligt skyldes en stor efterspørgsel fra autobranchen.

Der er ved at være opbygget en professionel organisation omkring efteruddannelsen, som kan håndtere de mange krav fra officiel side. Gennem vores regionale samarbejde med VEU-centret Øst og Øerne m.fl. er vi med til at sikre kurser til regionen.

Aktiviteten inden for kurser afholdt under lov om Åben Uddannelse er ikke så omfangsrig som tidligere.

Kurser, som er udliciteret eller på anden måde udlagt i samarbejde med andre firmaer er lagt  tilrette, så de følger vejledningerne fra ministeriet og udbydes til stor tilfredshed i landbrugskredse.

For at øge kvaliteten af undervisningen indgår vi i flere udviklingsprojekter med andre skoler i regionen. I 2011 afsluttede vi det store Klar projekt, der har været en stor succes og nu indgår i et nye projekt: Nye veje - Nye Job, som bygger på et stærkt samarbejde med de offentlige institutioner.