Akademiet for grønne uddannelser i Danmark
Kvalitet

 

Elevtrivsel på akademiet for grønne uddannelser, målt ultimo 2010.

Vi har målt på grundforløbet for dyr, planter og natur samt landbrugsuddannelsen og landbrugets lederuddannelse. Resultatet bygger på 562 elevbesvarelser.


Landsgennemsnittet for elevtrivsel er 67.
Gennemsnittet på Roskilde Tekniske Skole er lig med landsgennemsnittet, dvs. 67.

>80 særdeles god vurdering
70-79 god vurdering
60-69 middel til god vurdering
50-59 dårlig til middel vurdering
40-49 dårlig vurdering
<40 meget dårlig vurdering

Trivslen er målt i forhold til flg. fokusområder: organisering, undervisere, undervisning, socialt miljø, fysisk miljø, egen motivation og udstyr og materialer.

Som det fremgår af resultaterne ligger vi generelt over både landsgennemsnittet og gennemsnittet på Roskilde Tekniske Skole i forhold til elevtrivsel.

Resultatet har udmøntet sig i nedenstående grafiske oversigt.
Elevtrivsel_Akademiet2010


Der er tre områder hvor undersøgelsen viser, at der er plads til forbedringer.
Det er organiseringen, det fysiske miljø samt udstyr og materialer.

I forhold til organisering er det specielt omkring information om aflysninger eller ændringer samt kontor/elevadministration vi kan forbedre os.

Vedrørende det fysiske miljø, går problematikken på rengøring, inventar og indretning.

Med hensyn til udstyr og materialer er der en overvejende opfattelse af manglende hjælp ved defekt it-udstyr.

I 2011 sættes der derfor ind både med øget information samt med en generel opgradering af it udstyr.

Handlingsplan kvalitet 2011
På baggrund af elevtrivselsundersøgelsen og evalueringer af undervisningsforløbene i 2010 er følgende sat i gang.

Det Fysiske miljø:
Rengøringen på specielt Køgevej 131 har i 2010 ikke været optimal, derfor er der sat en konsulent på, til kvalitetskontrol af det eksterne firma, der løser rengøringsopgaven.
Inventaret bliver løbende skiftet ud i 2011 hvor alle møbler i kantineområdet på Køgevej 131 og Ledreborg bliver udskiftet.
Der pågår i øjeblikket en generel opdatering af klasselokaler og gangarealer med maling ect.

Kontorbetjening
For at højne standarden mht. svar tider med videre er der i 2010 ansat ekstra personale i elevregistreringen.

Udstyr:
Specielt IT udstyret på Køgevej 131 får kritik i elevevalueringerne.
Alle pc'er bliver i løbet af 2011 udskiftet med maskiner, der matcher de krav der stilles til hastighed og kapacitet i dag.

 

Kvalitet: Have- og parkingeniør

Uddannelsen Have- og parkingeniør udbydes i et samarbejde med Erhvervsakademi Sjælland og Københavns Universitet - LIFE. Læs om kvalitetsarbejdet.