LSSJ_Logo

 

Kære læremester til elever, der skal på 2. hovedforløb.

 

Orientering om elever på skole fra september 2010.

Hermed følger en kort orientering til dig, der har en elev, som skal på sidste skoleforløb i landbrugsuddannelsen.

 

1. startdato

Din elev skal på skole i Høng med skolestart den 1. september 2010. Hvis eleven har taget et grundforløb i en anden uddannelse, eller har en studentereksamen med indhold af biologi kan eleven vente med at starte til torsdag den 9. september.  I de første dage vil der være biologi på programmet (som en overgangsordning fra gammel til ny landbrugsuddannelse). Sidste skoledag er fredag den 4. februar 2011.

 

2. Lønforhold, herunder betaling af skoleophold (red.: Annabelle Pedersen)

Eleven skal have overenskomstmæssig løn under skoleophold. Dvs. ikke reduceret løn. Løn under skoleophold er 15.755,63 + feriepenge. Lønrefusionen til læremesteren fra AER, ligger pr skole uge på: 2.910 kr. i 20 uger.

 

I overenskomsten gælder endvidere, at såfremt eleven har mere end 5 kvarters rejseafstand til nærmeste skole fra elevens bopæl med offentlig transport (hvilken kan undersøges på www.rejseplan.dk), skal lærestedet betale elevens kost og logi på skolen, hvilket beløber sig til 500 kr. pr. uge på dobbeltværelse. Nærmere information om reglerne kan læses på www.judd.dk under "landbrugsuddannelse" og "løn og ansættelse".

 

3. Faktureringer

Landbrugsskolen Sjælland - Høng udsender fakturaer, stilet til eleven. .

 

4. Planlagte ferie-fridage

Eleven har ikke undervisning på følgende arbejdsdage: 23. december, samt 27-31. december.

 

5. uddannelsesaftaler

De fleste elever, der skal starte har indgået uddannelsesaftale. Enkelte mangler. Det er naturligvis vigtigt at det hurtigst muligt bliver ordnet. Er man i tvivl, så kontakt hurtigst muligt landbrugsskolen (tlf.:70200828) eller ungdomskonsulent Annabelle Pedersen på tlf.: 70200824, der gerne hjælper til med udarbejdelsen.

 

6. Kontakt skole - lærested

Landbrugsskolen vil kontakte lærestedet, hvis der opstår problemer med eleven - f.eks. med fravær. Det jo er din elev, og det er såvel skole som læresteds opgave at sikre, at eleven kommer godt igennem hele uddannelsen.

 

7. Hjemmesider

Meget er jo elektronisk i dag - på godt og ondt. Her er de 3 sider, som er vigtigst i forbindelse med uddannelse, job og ansættelse:

www.lssj.dk (landbrugsskolen Sjælland)

www.lu-east.dk

www.jobstafetten.dk

www.judd.dk (uddannelsesaftaler, overenskomst)

 

Med venlig hilsen

Annabelle Pedersen, Landboungdoms og uddannelsesvejledningen

 Karl-Åge Hornshøj Poulsen, forstander