|
Ledelsen består af en direktion, pædagogisk og teknisk/administrativ ledelse. Den pædagogiske ledelse er både central og lokal.
Medlemmerne af direktionen har det overordnede ledelsesmæssige ansvar for skolen.
Lederne samarbejder om at skabe grundlag for en kontinuerlig udvikling, som tilgodeser skolens overordnede målsætninger og som understøtter de strategier, som bl.a. formuleres i forlængelse af det strategiske udvalgs møder.
Dette indebærer et ansvar for at formidle egen viden, erfaringer og ideer, hvor det er relevant, og i fællesskab at omsætte de ressourcer, som er tilgængelige på det ledende niveau, til praktiske resultater.
Direktionen Direktionen består af direktøren, vicedirektøren og økonomidirektøren. Direktionen udgør skolens øverste ledelse og fungerer som én ledelsesgruppe. Det er direktionens ansvar at fastlægge skolens overordnede strategier inden for rammerne af de lovgivnings- og samfundsmæssige forhold og under ansvar over for skolens bestyrelse.
Direktionen formulerer og forfølger overordnede skolemål. Det er direktionens ansvar at tegne skolen over for offentligheden og skabe sammenhæng mellem samfundets udvikling og skolens udvikling.
Direktionen kan, både som ledelsesgruppe og som individuelle ledere, inddrage medarbejdere fra alle niveauer i deres arbejde, bla. til at repræsentere skolen og ved at etablere ad hoc-grupper og permanente udvalg.
Det er direktionen, der fastlægger en forretningsorden for det strategiske udvalgs møder.
Direktøren har det overordnede ansvar for skolens aktiviteter.
Pædagogisk ledelse Den pædagogiske ledelse består af tre funktionschefer, tre uddannelseschefer, en rektor og vicedirektøren.
Funktionscheferne er:
- personalechef - undervisningschef - kommunikationschef
Undervisningschefen er også arbejdsmiljøleder.
Funktionscheferne fungerer som én ledelsesgruppe, med ansvar for personale, undervisning, udvikling, kurser, sikkerhed og kommunikation.
Hver funktionschef har sit særlige ansvarsområde og fungerer som leder, specialist og konsulent. Funktionscheferne samarbejder, så de i en vis udstrækning kan "overlappe" hinanden i det daglige.
Uddannelsescheferne/rektor er karakteriseret ved at have ledelsesansvaret for en afdeling med de uddannelser og aktiviteter, som kan henføres hertil. Der er en uddannelseschef for hver af nedenstående afdelinger:
- Roskilde Tekniske Gymnasium (HTX) (Rektor) - CMK/Byg (Center for medie og kommunikation og Bygge og anlæg) - BMV/EL (Biler, Metal og VVS, og Elektriker) - Akademiet for grønne uddannelser i Danmark
Uddannelseschefernes ansvarsområde er drift, undervisning, personale, udvikling og samarbejder med den øvrige ledelse.
Uddannelseschefernes fysiske tilhørsforhold er på de respektive områder.
På flere afdelinger er der ansat uddannelsesledere, som refererer til de respektive uddannelseschefer. Uddannelseslederne indgår i den pædagogiske ledelse, men har primært et lokalt tilhørsforhold.
I kraft af uddannelseschefernes tilhørsforhold til skolens øvrige ledelse, kan der forekomme tværgående opgaver og ansvarsområder i et begrænset omfang. Det er den pædagogiske ledelses ansvar at udmønte skolens undervisning og udvikling indenfor rammerne af skolens organisation, målsætning og strategi.
Teknisk og administrativ ledelse Den tekniske og administrative ledelse består af:
- økonomidirektør - økonomichef - IT-chef - bygningschef
Den tekniske og administrative ledelse arbejder tæt sammen med den pædagogiske ledelse, idet områderne griber dybt ind i skolens pædagogiske situation. Det er ikke muligt at adskille skolens økonomi og fysiske rammer fra undervisningssituationen.
Mødestruktur Ledelsesgruppernes mødestruktur er både tværgående og opdelt i funktionsenheder.
Møderne er opdelt i følgende grupperinger:
- ledelsesmøder med deltagelse af alle ledere - direktionsmøder - pædagogisk ledelsesmøder med deltagelse af alle i den pædagogiske ledelse - uddannelses- og funktionschefmøder - teknisk administrative ledelsesmøder med deltagelse af IT-chefen, bygningschefen, økonomichefen og økonomidirektøren
Grupperne arbejder med operationel, taktisk og strategisk planlægning, samt med information og koordination. Der tages udgangspunkt i både aktuelle og langsigtede emner og der arbejdes med temaer ud fra målsætningsbaserede metodikker.
Møder afholdes efter en fast struktur og kombineres med faste seminarer.
|