En teknisk skole er en selvejende institution inden for undervisningsministeriets område. Det indebærer at skolen har nogle frihedsgrader, men også mange forpligtelser som skal efterleves. En teknisk skole skal forvaltes

- i henhold til love, bekendtgørelser og cirkulærer, samt overenskomster og aftaler.
- i overensstemmelse med interessenternes behov.

Skolen arbejder efter regler som er udstukket af henholdsvis finansministeriet, beskæftigelsesministeriet og især undervisningsministeriet. Der sker naturligvis en samordning mellem de tre ministeriers lovgivning m.m., men den forhindrer ikke at der i praksis kan opstår usikkerhed om gældende retningslinier. Lov- og aftalekomplekset omkring de tekniske skoler rummer mange hundrede bekendtgørelser. De vigtigste er:

Lov om erhvervsskoler
Skolens styringsgrundlag. Hertil er der en række bekendtgørelser som afstikker betingelserne for hvordan skolen skal fungere - f.eks. bekendtgørelse om tilskudsbetaling og regnskabs-føring, bekendtgørelse om revision m.v. og bekendtgørelse om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved erhvervsskoler og skolehjem.

Lov om erhvervsuddannelser
Betingelser for uddannelserne. Til hver uddannelse, speciale og fag hører der en selvstændig bekendtgørelse.

Lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til hhx og htx
Skolen udbyder htx, som giver en teknisk studentereksamen.

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser
Betingelser for AMU-kurserne.

Lov om åben uddannelse
En delvis stats- og deltagerfinansieret kursustype.

Lov om erhvervsgrunduddannelse
En individuel og overvejende praktisk baseret uddannelse.

Lov om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelse
Dækker hele indskolingsområdet.

Aftale om arbejdstid mv. på erhvervsskolerne
Hertil er der en række bekendtgørelser om f.eks. rettetid og eksamen, hverv som ledende lærer og UE-vejleder, lærerkvalifikationer m.v. Aftalestoffet omhandler f.eks. også løn-, lønindplacerings- og pensionsforhold.

Aftale om arbejdsvilkår for skoleledere mv. ved erhvervsskolerne
Afstikker betingelser og regler for ledere.

Interessenterne er fagene, brancherne og diverse organisationer på både lokalt og centralt niveau. Det faglige selvstyre indebærer at fagene har indflydelse på uddannelsernes indhold og struktur. Det foregår via de faglige udvalg som medvirker til at udstikke de overordnede retningslinjer for en uddannelse, og de lokale uddannelsesudvalg, som indgår i en dialog med skolen om uddannelserne i lokalområdet.

Da skolen principielt skal fungere som en almindelig privat virksomhed hvor økonomien skal hænge sammen, og hvor aktivitets- og uddannelsesprogrammet i grove træk bestemmes af den enkelte skole, er der en række frihedsgrader. Skolen må f.eks., inden for visse rammer, organisere sig som den finder det mest hensigtsmæssigt, og købe bygninger og udstyr - bl.a. for lån optaget på gældende markedsvilkår. Skolen fastlægger selv sine mål og de mest hensigtsmæssige strategier i forhold til at opnå disse mål.

Som det fremgår er de tekniske skolers virksomhed et samspil mellem mange forskellige parter, og "spillereglerne" er komplicerede. Det kræver indsigt, dygtighed og politisk tæft at "spille med".