RTS.11.05 Netværksadministrator PDF  Array Udskriv Array

ROSKILDE TEKNISKE SKOLE

Lokalaftale: RTS.11.05

Netværksadministrator

Aftalen refererer til § 11 i arbejdstidsaftalen: Øvrige opgaver, og omhandler netværksadministratoren (Peter Hansen). Det er netværksadministratorens opgave at udbygge, vedligeholde og administrere skolens elektroniske netværk.

 

1.

Netværksadministratoren tildeles hvert år et antal arbejdstimer som supplerer årsplanen til fuld tid.

2.

Inden for rammerne af det tildelte timetal, udfører netværksadministratoren arbejdsopgaver indenfor følgende områder: 

- Udbygning, vedligeholdelse og administration af skolens elektroniske netværk herunder server-, mail- og web-strukturer,

- rådgivning i anliggender vedrørende skolens elektroniske netværk,

- support i forbindelse med brug af det elektroniske netværk.

Se i øvrigt funktionsbeskrivelsen i skolens organisationsbeskrivelse.

3.

Netværksadministratoren kan rekvireres af afdelingerne til særlige opgaver i forbindelse med etablering af lokale elektroniske netværk. Rekvirerede arbejdsopgaver betales af afdelingernes egne midler. I særlige tilfælde kan honoreringen af rekvirerede opgaver medføre overtimer, hvilket kun kan ske efter forudgående aftale med ledelsen.

4.

Aftalen er udarbejdet den 12. december 2000 med virkning fra den 1. januar 2001 til eventuel opsigelse af én af parterne. Aftalen er gennemgået og ajourført den 22. september 2009. Aftalen kan opsiges af én af parterne med mindst 3 måneders varsel til den 1. januar.

 

 

 Underskrift