Roskilde Tekniske Skoles 175 års jubilæum blev fejret 29. maj 2015, hvor Roskilde Kommunes borgmester Joy Mogensen holdt tale

Overraskende 175 års jubilæum

Torsdag den 28. maj blev Roskilde Tekniske Skoles 175 års jubilæum markeret ved en reception.

Roskilde Tekniske Skole slog dørene op for gæster til jubilæum torsdag eftermiddag. En gruppe ansatte havde frem til dagen forberedt en udstilling af effekter, artefakter, dokumenter og minder fra skolens mange faglige miljøer. Det var både ting, som er blevet produceret eller blevet anvendt i undervisningen på skolen igennem tiderne og dokumentation i form af billeder, bøger og andet af betydning for skolens liv. Gæsterne fik mulighed for at set og røre ved gamle værktøjer og redskaber som fx save, trykkesager og maskiner.

Roskilde Kommunes borgmester Joy Mogensen holdt tale, og startede med at forklare, at hun faktisk var overrasket over, at skolen var 175 år gammel. Hun ønskede skolen et stort tillykke, og sagde:

- Den her institution har et godt ry, et godt omdømme, fordi I har traditioner med, og fordi I tør omdanne dem. I er modige nok til at turde kaste jer ud i livet på den måde. Og det er den måde, I styrker jeres elever til at turde gøre det samme, sluttede borgmesteren med at sige til de knapt 100 fremmødte gæster.

Under receptionen blev der præsenteret en hjemmeside, som dokumenterer skolens foreløbig 175-årige historie med foto, video og tekst. Modsat et jubilæumsskrift er siden ment som et dynamisk værktøj, som kan udbygges og bidrage til at videregive og perspektivere historien for kommende generationer.

Se historien om Roskilde Tekniske Skole på historie.rts.dk

VIDEO: Joy Mogensen holdt en tale til receptionen, som kan ses og frit anvendes af pressen.

Se billederne

Udskriv