Bornholmer vandt traktortræk i Høng

Bornholmer vinder traktortræk i Høng

3 landbrugselever på traktor fra Bornholm til Høng til Minidyrskue og traktortræk.

Alexander Bidstrup Lassen, Rasmus Elleby og Theis Møller, alle landbrugselever på Bornholm, deltog i traktortrækket på Minidyrskuet på Landbrugsskolen Sjælland i Høng den 26. maj, hvor de går på skole.

30 elever havde forinden været hjemme hos læremestre fra nær og fjern for at låne traktorer til det årlige traktortræk. Blandt dem var for første gang 3 traktorer fra Bornholm, der med det bornholmske flag på glimrende vis repræsenterede øen.

Sent på aftenen kom den endelige afgørelse om hvilke elever, der vandt. I kategori 7 (største traktorer) vandt Theis Møller på en Case Magnum 335. Theis er til daglig elev på Ellesgaard i Ibsker.

Alexander Lassen, der er EUX-elev på landbrugsskolen, fortæller om oplevelsen: ”Jeg fløj hjem tirsdag aften for at gøre min traktor klar, og mødtes så med de andre ved færgen onsdag eftermiddag. Derefter gik det fint med turen på traktorerne, og vi var fremme i Høng ca. kl. 2 natten til torsdag. Det var jo egentlig ikke en længere tur end mine kammerater fra Lolland og Nordsjælland, der også har kørt langt for at være med.”

”Minidyrskuet arrangeres af Landbrugsskolen Sjælland, men det er eleverne på skolen, som har ansvaret for gennemførelsen”, fortæller forstander Karl-Åge Hornshøj Poulsen. ”Jeg synes at eleverne bestod opgaven med bravur i år. Hele arrangementet fungerede godt, og eleverne var ”på” med hver deres indsats fra morgen til aften.”  Minidyrskuet i Høng indeholder foruden traktortræk en række udstillinger fra bl.a. Copenhagen Fur, Landboforeninger, Fjerkræavlere, uddannelsesvejledning, plantequiz, ligesom blandt andet Landboungdommen var til stede med udstilling og Rodeotyr . I løbet af aftenen var der tillige hesteshow, minicross-show og meget andet.

Der går i øjeblikket 230 elever på Landbrugsskolen i Høng i øjeblikket, hvoraf godt 10 af eleverne er fra Bornholm. Fredag eftermiddag efter skole går turen med traktorerne så tilbage, og de 3 traktorer og deres førere vil være i Rønne havn kl. 6 lørdag morgen.

Vil du vide mere?

 Bliv landmand - læs mere om landbrugsuddannelsen

 Bliv landmand med eux - læs mere om landbrugsuddannelsen med eux

Se billederne

Udskriv