DM i Skills 2017: Mød Rikke, blomsterdekoratør, der stiller op for Roskilde Tekniske Skole

DM i Skills 2017: Mød Rikke, blomsterdekoratør

Rikke Weng Jensen på 21 år er fra Haslev. Hun er ved at uddanne sig til blomsterdekoratør på Roskilde Tekniske Skole, Vilvorde. Rikke, der er i lære hos Blomster Stalden i Gadstrup, er en af de bedste blomsterdekoratørelever i Danmark, og derfor har hun kvalificeret sig til DM i Skills. Det, som Rikke glæder sig mest til ved DM i Skills, er oplevelsen ved at deltage. For Rikke er det fedeste ved blomsterdekoratørfaget blomsternes udtryk og at gøre kunderne glade. Det er første gang Rikke deltager i DM i Skills, der afholdes i Gigantium i Aalborg den 26.-28. januar. 

Artikel: Blomsternørden Rikke er klar til DM i Skills

Blomsternørden Rikke er klar til DM i Skills - på sn.dk og i Dagbladet 

Eksempler på Rikkes arbejde hos Blomster Stalden

Se billederne

 

Hvad er DM i Skills?

246 unge fra 40 håndværksfag dyster om Danmarksmesterskabet til DM i Skills 2017! Deltagerne er nået til finalen efter at have vundet topplaceringer i skole- og regionale mesterskaber. Alle dele af landet er repræsenteret. Desuden viser unge erhvervsskoleelever fra yderligere 16 demonstrationsfag, hvad faget indeholder på en række stande rundt om i hallerne i Gigantium.

DM i Skills giver de unge chancen for at vise deres talenter. Det er desuden med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen – heriblandt grundskoleelever – erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder.

Kom og besøg DM i Skills! Se deltagerne konkurrere og vise deres fag frem, afprøv din egen faglige kunnen og snak med unge på erhvervsuddannelserne samt med vejledere. Der er gratis adgang.

 www.skillsdenmark.dk

FILM: Fredagens DM i Skills 2017 i Gigantium i Aalborg (udarbejdet af SkillsDenmark)

Udskriv