Hårdt arbejde at lave festen Roskilde Festival

Også på Roskilde Festival 2017 er elever fra Roskilde Tekniske Skole med i en række projekter, bl.a. kan nævnes totalinstallationen Oasen, som er tegnet af det anerkendte landskabsarkitektfirma SLA og etableres af skolens elever, mobile plantebænke i Art Zone og udsmykning af haven på det lukkede område bag orange scene. Sidste års succes, de grønne kompostreaktorer, som udnytter varme fra kompost til at lave varmt vand til at vaske hænder i, er opstillet på festivalen igen i år.

Du kan følge arbejdet i en række nyhedsartikler op til og under festivalen på www.rts.dk/roskildefestival samt på Facebook:

Oasen i Art Zone - en totalinstallation

Roskilde Tekniske Skole er med i en række projekter under Roskilde Festival 2017. Årets store nye opgave er Oasen i Art Zone, hvor elever fra en række af skolens uddannelser i tæt samarbejde med firmaet SLA (landskabsarkitekter) har designet Art Zone på ca. 1.000 m2. Eleverne har efterfølgende arbejdet med at omsætte designet til virkelighed.

Projektet består af ca. 200 m3 jord, som er fordelt på 15 bakker i organiske former, så de passer til kunstværkerne. Der er plantet 70 træer og arbejdet med en ændring af området på festivalpladsen, så området er helt forandret i forhold til tidligere udgaver af Roskilde Festival. Det er en form for totalinstallation, som dækker hele området.

Konkret består Oasen af beplantning, vand, værker og en scene. Ønsket er, at festivaldeltagerne oplever, at de indtræder i et særligt område, der kan overvælde og overraske. Oasen er et åndehul, hvor man kan finde ro fra festivalens ellers så pulserende liv, men man kan også møde uventede og udfordrende oplevelser.

Til Art Zone er der designet mobile bænke, som passer ind i Art Zones særlige rum. Bænkene består af lærketræ, betonrør, jernindsats som gør at bænken kan flyttes efter behov samt et smukt træ. Bænkene genanvendes efter Roskilde Festival. De skal stå på Musicon i Roskilde og være en del af den ny kreative bydel – og bl.a. være til gavn for skolens elever, som færdes i området.

Se billederne fra uge 25

 


Følg arbejdet på Facebook


Nyheder om Roskilde Festival 2017

 

Udskriv