Nu går vejen til WorldSkills i Abu Dhabi

Om få dage rejser bygningssnedker Frederik Riber og de 14 andre danske deltagere til Abu Dhabi for at forsvare Danmark ved VM, WorldSkills. Med sig har han også sin mester og 15 kollegaer - og håbet om at få en medalje med hjem.

Spændingen begynder at kunne mærkes hos 20-årige Frederik Riber og hans træner Peter Hansen, som om få dage skal til WorldSkills i Abu Dhabi. 

- Vi har kun én chance, og så må vi bare tage den og give max gas, siger Frederik til TV Øst.

Tak til sponsorerne

Takket være en række sponsorer har Frederik siden 1. maj kunnet trænet 37 timer om ugen på Roskilde Tekniske Skole. Træningen er foregået i det lille træningshus, som ses i nyhedsindslaget fra TV Øst. Huset er samme størrelse som det område, han har til rådighed under konkurrencen ved WorldSkills. 

16 kollegaer kommer med og hepper

En vigtig grund til at træningen kan lade sig gøre er, at Frederiks mester Anders Madsen fra Tømrer & Snedker Mester Madsen i Bårse støtter op om projektet. Det gør han så meget at han og 15 af Frederiks kollegaer på konkurrencens sidste dag kommer til Abu Dhabi og hepper på Frederik. Som han siger: De har fulgt hans udvikling de seneste år -  gennem fire DM i Skills og to guldmedaljer samt et EM i Skills og en bronzemedalje - og det er ikke sikkert, at de får chancen for at følge en verdensmester igen. 

Jeg tror virkelig på det

- Jeg tror virkelig på det. Frederik er lidt mere beskeden, end jeg er, men jeg tror faktisk godt, at vi kan gøre en forskel. Jeg tror, vi kommer meget tæt på medaljer, siger Peter Hansen, træner og faglærer på Roskilde Tekniske Skole,  til TV Øst. 

Se nyhedsindslaget fra TV Øst, 5. oktober

 

WorldSkills foregår i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater den 15.-18. oktober 2017. 

 Læs også 20-årig bygningssnedker går efter guld til verdensmesterskaberne (TV Øst, 8. oktober) 

 

Følg Frederik

Følg Frederik Riber, 20 år og bygningssnedker, under hans træning til WorldSkills 2017 i Abu Dhabi:

 Frederik Riber - WorldSkills
 

Få mere at vide

 Læs mere om Frederik Riber og vejen til WorldSkills i Abu Dhabi

 Læs mere på skillsdenmark.dk 

 Læs mere på www.worldskills.org 

Udskriv