Jonas fik ML-Prisen 2018

Hvert år hylder metalindustrien 25 af sine største talenter, når de uddeler ML-prisen til talentfulde, nyuddannede svende. En af dette års vindere er Jonas Khawam Koch (th), nyuddannet personvognsmekaniker fra Roskilde Tekniske Skole og Tåstrup Motor Center/Volkswagen Taastrup.

Metalindustriens Lærlingepris ML-Prisen uddeles til nyuddannede svende, der med særligt godt resultat har gennemført en uddannelse med tilknytning til Metalindustriens Uddannelsesudvalg. For at komme i betragtning til ML-Prisen skal indstillingen både komme fra praktikvirksomheden og erhvervsskolen. I år blev mere end 270 blevet indstillet til prisen.

Som en del af indstillingen lød det ved prisoverrækkelsen:

”Gennem hele uddannelsen har Jonas på alle måder udmærket sig særdeles positivt. Han er usædvanlig målrettet, og stiller krav til både skolen og sig selv. Man kan give alle typer opgaver til Jonas. Han suger viden til sig, og er en stor gevinst for firmaet”.

Jonas er allerede gået i gang med mere uddannelse, så han kan servicere og reparere Volkswagen el-biler.

Få mere at vide

 Personvognsmekaniker

 Metalindustrien hyldede de dygtigste talenter (28. september 2018, Metal Supply) 

Se billederne

 

 

Udskriv