Undervisningsmiljø
Vi arbejder hårdt på at skabe et undervisningsmiljø der er inspirerende for dig og dine skolekammerater. Vi forsøger at skabe rammer for fleksible undervisningsforløb som vil udvikle dig, uanset hvilken baggrund du kommer med. Hver eneste dag på CMK har du venlige lærere, der gerne vil møde og udfordre dig, der hvor DU er. Gennem hele din uddannelse har du en kontaktlærer, som kan hjælpe dig i forhold til dine uddannelses mål. Vores mål er at du og dine klassekammerater, alene eller i samarbejde, tør tage ansvar og beslutninger, på grundlag af jeres solide faglige viden.
Hverdag på CMK På en typisk dag vil en lærer starte med at give jer et fagligt oplæg. Derefter skal du løse nogle opgaver, enten alene eller i samarbejde med andre. Opgaverne evalueres og du er ét skridt nærmere en færdiggjort faglig uddannelse. I andre situationer skal du arbejde mere selvstændigt med længerevarende opgaver. I slutningen af dit grundforløb skal du tage en grundforløbsprøve. Dette er en selvstændig præstation, hvor du skal samle op på de mange kompetencer du har opnået på grundforløbet.
Lærerne
|
Du vil møde mange forskellige lærere gennem dit uddannelsesforløb. De fleste lærere har en specaliseret viden inden for et bestemt område, så du kan derfor ikke forvente at den enkelte lærer har svar på alle dine spørgsmål. Men han eller hun kan helt sikkert hjælpe dig videre i din søgen.
Alle lærere har – eller får inden for kort tid – en pædagogisk uddannelse. Det betyder for dig, at det er en vel gennemtænkt undervisning du deltager i.
Du vil lære de enkelte lærere at kende efterhånden. Er der en lærer eller en ansat, som du gerne vil finde, kan du søge efter vedkommende ved at trykke på telefonikonet øverst på siden her.
|
    |
|