Ophavsret og licenser

COPY-DAN
På skolen er der kopimaskiner til rådighed for personalet. Når lærerne i forbindelse med deres undervisning tager kopier fra bøger og artikler, har forfatterne krav på en form for betaling, da det er dem der har ophavsrettighederne til det skrevne. Denne betaling opkræver COPY-DAN af skolen. Betalingen er beregnet som en procentsats af sidste års kopiforbrug som er fremkommet ved tællere på skolens kopimaskiner.

Kopiafgiften betales fra centralt hold.

Generelle regler for COPY-DAN:

- Der må højst kopieres 20 % af en bog, dog ikke over 20 sider pr. klasse pr. år.
- Der må ikke kopieres til lager; dvs. at kopier skal være et supplement til lærebøger.
- Engangsundervisningsmaterialer må ikke kopieres.
- Hvert sæt kopier skal indeholde oplysninger om titel, forfatter, udgiver og udgivelsesdato.

COPY-DAN AVU kopier, vedrørende videofremvisning
Skolen betaler, i lighed med kopiafgiften for fotokopimaskiner, en afgift til COPY-DAN for fremvisning af videooptagelser. Afgiften er beregnet ud fra antallet af årselever i det foregående kalenderår. Afgiften giver skolen ret til følgende:

- Fremvisning af programmer lånt hos Amtscentralen.
- Fremvisning af programmer optaget af læreren fra DR, DR2, TV2 samt lokalstationer.

Det er ikke tillad, at fremvise spillefilm. Dette gælder både film der optaget fra fjernsynet, og film der er lejet i en videoforretning.

EDB-licenser
For at kunne anvende et EDB-software skal brugeren være i besiddelse af en licens. Dette krav gælder også for skoler. Licensen giver skolen ret til at anvende et software på et nærmere angivet antal computere. Skolen kan i de fleste tilfælde opnå rabatter når et software anvendes til undervisning.

Hvis der på skolen anvendes software uden gyldig licens kan det medføre betragtelige bøder. Der kan ikke gives præcise regler for brugen af software, men man har pligt til at konsultere IT-afdelingen inden der installeres software på skolens computere.

Radio/TV-licenser
Skolen betaler en institutionslicens for brugen af radio/TV. Licensbeløbet er fordelt ud på skolens afdelinger, således at afdelingerne betaler licens for det antal radio/TV apparater som fast er til stede på afdelingen.

Blankmedier
Kulturministeriet har autoriseret COPY-DAN til at opkræve en afgift på uindspillede CD-R-, CD-RW-medier ol. for at tilgodese kunstnerrettighederne for overspillet musik.
Skolen har et godkendelsesbevis som medfører at vi kan indkøbe blankmedier uden afgift. Godkendelsesbevisets nr. er 265401 som skal oplyses ved køb af disse medier