Opstart og indslusning

Det er skolens ønske at sikre, at folkeskoleelever og andre der ønsker at starte på skolen får den bedste baggrund for at vurdere deres uddannelsesønske.

 

Mål

Strategi

1. Folkeskoleelever, folkeskolelærere mv. skal have mulighed for at få en introduktion til EUD/htx på RTS.

1.a Alle afdelinger tilbyder præsentationskurser og brobygningsforløb.

1.b Skolen har en beskrevet indskolingsprocedure.

1.c Skolen forholder sig meget imødekommende overfor besøg, hvilket praktiseres igennem holdninger samt meget fleksible og rummelige procedurer og besøgstilbud.

2. Der skal være mulighed for voksne og unge at indgå i uddannelsesforløb på RTS og der er en beskrevet procedure for realkompetencevurdering.

2.a Skolen har et fleksibelt undervisningstilbud for den enkelte.

2.b Alle afdelinger tilbyder afklarende vejledningssamtaler, kompetenceafklaringsforløb samt individuel uddannelsesplanlægning.

2.c Alle afdelinger sikre gennem samtaler, skriftlige materialer og praktiske øvelser, at den enkelte elev får en uddannelsesplan, som svarer til hans/hendes forudsætninger.

2.d. Elever kan indstilles til danskprøve før opstart eller hurtigt derefter.

3. Information om skolen og uddannelserne er dækkende, forståelig og let tilgængelig.

3.a Skolen udarbejder overordnet skriftligt og elektronisk materiale til støtte for elever, som ønsker at starte en uddannelse.

3.b Afdelingerne udarbejder materiale til støtte for nuværende og kommende elever på afdelingen, herunder forhold vedrørende økonomi, transport og skolehjem.

4. Skolens uddannelses- og erhvervsvejledning er professionel, dækkende og tilgængelig.

4.a Alle UE-vejledere er uddannede eller under uddannelse som vejleder.

4.b Alle UE-vejldere kan træffes fysisk og telefonisk på afdelingen i forhold til aftalte træffetider.

4.c Man kan på alle hverdage få fat i en UE-vejleder.

4.d Elektroniske henvendelser besvares indenfor 3 arbejdsdage.

5. Alle elever får en fast kontaktperson ved start på skolen.

5.a Alle afdelinger har en beskrevet procedure for tildeling af en kontaktperson.

6. Alle elever på EUD får en individuel uddannelsesplan.

6.a Uddannelsesplanen skal løbende justeres.

6.a Gennem elevens uddannelsesbog kender eleven sin uddannelsesplan og de justeringer der foretages.

6.b Alle elever på EUD får et password til elevplan.

6.c Skolen sammensætning af læringsaktiviteter giver mulighed for valg.

6.d Gennem dialog med kontaktpersonen udformes elevens uddannelsesplan hvor der indskrives eventuelle individuelle behov for speciel pædagogisk hjælp, merit, realkompetencevurdering,  valgfrie- og afklaringsmoduler.

6.e Alle elever har en samtale med udgangspunkt i deres uddannelsesplan inden for de første 2 uger.

 

Status 2009

Præsentations og brobygningsforløb er blevet et klart indsatsområde i erkendelsen af vigtigheden af disse. Med ændringerne hvor brobygning skal give merit for dele af forløbet har skolen taget initiativ til møder med produktionsskoler og efterskoler for at sikre kvaliteten af disse forløb. Flere steder indretter man deciderede værksteder til eleverne og sætter en fast lærergruppe på opgaven, så man sikre gode forløb.

Når elever skal starte på skolen, er de sikret god mulighed for at få en kvalificeret vejledning af skolens UE vejledere, som sidder vagt på turnus. De kan også kontaktes på mail og svarer på henvendelser indenfor 3 dage. Desuden deltager vejledere og lærere i en række arrangementer, som er rettet mod folkeskolen.

Eleven kan tilmelde sig til skolen online på skolens hjemmeside og eleverne indkaldes til en personlig samtale med en kontaktlærer med baggrund i et skema, som de udfylder inden mødet. Eleven bliver præsenteret for valgmulighederne på grundforløbet og kan fortælle om deres ønsker og eventuelle problemstillinger. Ved de store indtag i januar og august afholder skolen introduktionsarrangement, hvor eleverne kan møde deres lærere og hører lidt om skolen sammen med evt. forældre. Eleverne kan også forberede sig ved at se på skolens hjemmeside, hvor der er en præsentation af afdelingerne, undervisningsplanerne, undervisningsmiljøvurderinger og andet.  

Når eleverne starter får de et password til elevplan, hvor de kan finde deres uddannelsesbog.  

Eleverne kan over elevplan tilmelde sig de forskellige moduler og får dem herefter godkendt af kontaktlæreren. Valgmulighederne for de enkelte elever varierer meget fra afdeling til afdeling. Der tilrettelægges pakker for både de med færre ressourcer og de med flere.

Uddannelsesplanerne lægges for de flestes vedkommende i starten og ændres, når der bliver behov for en korrektion.