Organisation
Ved organisation forstås den måde skolens aktiviteter er organiseret på hvad angår:

- fordeling af ansvar, kompetence og opgaver
- beslutningsprocessernes tilrettelæggelse og forløb
- samarbejdsmønstre
- ledelse og administration

Skolens organisation skal understøtte en meningsfuld og sammenhængende drift af skolen, karakteriseret ved decentralisering og koordinering, og på den måde sikre den fornødne omstilling og forandring.

Mål

Strategi

1. Mål og strategier er bredt forankret i skolens organisation.

1. Elementer til mål og strategier diskuteres i alle organisationens afdelinger og enheder.
Strategiudvalget opsamler diskussionerne og inddrager elementerne i formuleringen af nye mål og strategier.

2. Ledelsen skal stimulere og udvikle samarbejdet på skolen.

2.a Funktioner, ansvarsområder og samarbejdsrelationer skal fremgå af lokale og centrale organisationsplaner.

2.b Ledelsen skal stimulere en samarbejdende, ansvarlig og selvforvaltende kultur.

2.c Skolens mødeaktivitet er genstand for en overordnede årlig planlægning. Mødereferater skal så vidt muligt være tilgængelig for alle skolens medarbejdere.

3. Der skal ske en løbende udvikling af organisationen.

3.a Organisationen og dens virkemåde skal i alle organisationens afdelinger og enheder være genstand for en løbende evaluering, hvor også funktioner og samarbejdsstrukturer indgår. Organisationsudvalget opsamler og inddrager evalueringerne i den overordnede udvikling af organisationen.

3.b Organisationen skal være udviklingsparat i forhold til de omgivende krav og betingelser og fordrer således en høj grad af omstilling og forandring.

4. Der skal være god overensstemmelse mellem beskrivelsen af organisationen og dens virkemåde.

4. Beskrivelserne af organisationen i de lokale og centrale organisationsbeskrivelser skal løbende sammenholdes med de faktiske forhold mhp. en kontinuerlig afstemning.

Status 2009
Der er gennemført ændringer, tilpasninger og justeringer i alle organisationens enheder og afdelinger i de seneste år. Det har naturligvis påvirket alle skolens medarbejdere.
Den overordnede organisationsudviklingsstrategi, som i de seneste 8 - 10 år har været centreret om at opbygge en række afdelinger/enheder med en relativ høj grad af autonomi, selvstændighed og identitet, er efterhånden ved at være tilendebragt. Det må formodes at decentraliseringsprocessen, som har været den drivende faktor i bestræbelserne, bliver mindre i fremtiden. Skolens afdelinger er meget selvforvaltende enheder med egen kultur og identitet. Der vil imidlertid altid være mindre justeringer i placeringen af hvor forskellige opgaver varetages bedst. Det kan være vanskeligt at anlægge det helt rigtige snit mellem det decentrale og centrale niveau.
Ulemperne ved decentralisering på undervisningsafdelingerne er at der kommer et øget fokus på drift frem for pædagogisk ledelse. Den dybe tallerken opfindes mange steder og det er vanskeligt at ansætte spidskompetence pga. begrænset størrelse.
Fordelene ved decentralisering er at det giver frihed, ansvarliggørelse og maksimal tilpasning til lokale forhold.
Der er også en række fordele ved at varetage opgaverne centralt. Det er lettere at arbejde efter en ensartet strategi. Der er et mere tydeligt fælles ansigt udadtil og de fælles mål er nemmere at fastholde. Sikringen af at tingene virker på hele skolen er nemmere at varetage.
Det er erfaringen at både centraliserings- og decentraliseringsprocesser fremover skal implementeres med en længere og mere grundig forberedelsesfase. Alene i tidsrummet fra januar 2007 til sommeren 2008 er PG, renovation, kopimaskiner, pedeller, eksamen og censur blevet decentraliseret. 

 

Værdier, holdninger, politikker, kvalitetskoncepter ol. som ligger på et højt abstraktionsniveau, er ved at være de vigtigste sammenfattende faktorer på skolen. Den enkelte medarbejders identifikation af arbejdspladsen ligger imidlertid ikke i højt abstraherede faktorer. Det er mere det lokale fællesskab, den nære kollegiale omgang og det "umiddelbar relevante". Medarbejderne er stærkt lokalt forankrede, og afdelingerne bliver "skolen" for dem.

 

Organisationsudvalget har beskæftiget sig en del med den psykologiske virkning i medarbejderstaben i udviklingen fra ledende lærer til områdeledere. Ledelsen skal være meget opmærksom på ikke at lukke sig om sig selv. Der er sket en professionalisering af det ledelsesmæssige og administrative arbejde, men der er også sket en psykologisk bevægelse væk fra medarbejderne. Forskellen på ledende lærerbegrebet (og fuldmægtigbegrebet) er naturligvis især et anliggende for medarbejdere som har oplevet begge "organisationsprincipper".
Udvalget har også behandlet problematikkerne omkring to-lederproblematikken i forbindelse med indførelsen af områdeledere. Det er vigtigt at ledelsesholdninger og ledelsesstil er afstemt, når der er flere ledere på én afdeling.
Endelig pegede organisationsudvalget på ledelsens klassiske synlighedsproblematik. Det er vigtigt at ledelsen er synlig, men det skal være på en måde, hvor lederne ikke blander sig så det tilsidesætter andre ledere.

 

Der skal fokuseres på områdeledernes forhold; både organisatorisk og arbejdsmæssigt. Som frontleder er arbejdspresset meget stort og temmelig uforudsigeligt. Rollerne på afdelingerne skal defineres skarpere mhp. at fjerne tendensen til at områdelederne bliver en ledelsesmæssig skraldespand. Der skal også overvejes konstruktioner der kan give et større ledelsesmæssigt fællesskab.

 

Kravene til kommunikation stiger i takt med at kravene til arbejdet øges, både i omfang, kompleksitet og hastighed. De centrale krav (fra ministerier mv.) er også stigende og stadig mere detaljerede. Det fordrer bedre og mere uddybede/valide informationer og datagrundlag for at kunne handle hensigtsmæssigt i et strategisk perspektiv.

 

Der er stigende krav til at afdelingscheferne tænker og handler ud fra et strategisk perspektiv. Det lokale langsigtede strategiske arbejde bliver stadig vigtigere i ansvaret for at stimulere afdelingernes udvikling.

 

Den pædagogiske funktionsledelse og administrationen skal i 2008 redefinere og nyprioritere funktionsområdernes arbejdsopgaver i forlængelse af at stillingen som udviklingschef nedlægges.  

 

Fra sommerferien vil pedellerne blive integreret i undervisningsafdelingerne og deres jobområde vil blive udvidet. Pedellerne kommer til at indgå i lokale serviceteams. Bygningschefen vil råde over to pedeller som skal udgøre det praktiske islæt i et centralt serviceteam. Det centrale serviceteam får en meget vigtig rolle i ombygningsprojekter og specifikke vedligeholdelsesopgaver.


Den største organisatoriske udfordring i 2008 bliver at integrere Landbrugsskolen Sjælland i Roskilde Tekniske Skole. Det er en opgave som, udover medarbejderne på landbrugsskolen Sjælland, især vil påvirke landbrugsgruppen på Vilvorde og administrationen.