Øvrige personalemæssige forhold

Tjenestefrihed
Såfremten medarbejder, der har fået en stilling i en anden virksomhed, fremsætter ønske om tjenestefrihed uden løn, er det skolens politik at der, efter en konkret vurdering, er mulighed for at bevilge tjenestefrihed uden løn i op til et år. Det forudsætter at medarbejderes nye stilling vurderes at indeholde udviklingsmæssige dimensioner, og at der i øvrigt ikke er forhold som taler imod det.

 

Samme stilling og funktion kan ikke nødvendigvis tilbydes efter endt orlov.

 

Ansøgning om tjenestefrihed skal sendes til personalekontoret i så god tid som muligt, så skolen har mulighed for at skaffe en kvalificeret vikar, såfremt tjenestefrihed bevilges.

 

Normalt bevilliges en fridag ved begravelse/ bisættelse, men ved længere rejser kan der bevilges yderligere en dags tjenestefrihed. Dette aftales med personalechefen

 

Mærkedage
Medmindre medarbejderen udtrykkeligt frabeder sig det, afholder og betaler skolen festlighed i forbindelse med visse mærkedage. Der udbetales i den forbindelse et jubilæumsgratiale efter gældende regler, og skolen giver en gave.

 

Skolens viser opmærksomhed ved familieforøgelse.

 

Læs også politik vedr. øvrige personalemæssige forhold